Thailand - Dag 80,81...94

Nu er det vaere at vaere rigtig lang tid siden jeg har faaet skrevet noget herinde. Jeg har rejst rundt i sydthailand og soegt job i naeste alle dykkerbutikker jeg saa paa min vej. Der udover har jeg vaeret lidt i byen her og der. Her er en kort beskrivelse af de byer jeg har vaeret i:

Khao Lak: Er en stille kyst by nord for phuket, ned til stranden ligger der en masse store resort, hvor der bor en masse tysker og svensker, plus nogen faa dansker og nordmaend. Der er endelig ikke saa meget at lave i byen, der er et spillested, som hedder happy snapper og det er vist ogsaa det. Byen har dog den fordel at ligge taetterst paa Simillian islands, der er et af verdens top ti dykkersteder.

Patong: Party by nr. et paa Phuket. Byen har kun et formaal og det er underholdning, De flest dykkercenter holder til her, da de fleste unge kommer her. Dog skulle der ogsaa vaere nogen gode dykkersteder off shore. Udover dykning er der ogsaa mulighed for at komme ind og se thai boksning hver soendag og sidst men vigtigst for byen, saa er det kaempe party hver aften. Der er to main party gader, en for hetro og den anden for boesser (ikke homo, da der ingen lesbiske er) for at starte med boessegade (skulle igennem den, for at komme ind til en lejlighed, som en af dem jeg var i byen med boede i) saa er det en lille gade med en masse thaidrenge i hotpans, der forsoeger at saelge sig selv til hvide oelmaver. Sjovt at se, men ogsaa sygt hvad turistme kan goere ved et land. Den anden gade er lidt laengere og med alle de store diskotekter og bar. Dens sidergader har alle de aabenlyse luder, mens alle de andre luder er paa diskoteker, med ca. samme toejstil, som thaidrenge. Det er tydelig at hvis nogen ender sammen med dem, skal de ogsaa betale naeste morgen.

Chalong: Stille haveby syd for Phuket Town. En del dykkercenter her, da de fleste baade sejler ud derfra. Byen har ikke saa meget at byde paa og de bar der ligger der har navne som easy bar, happy dags og come on. Disse navne er kommet ud fra det er meget nemt at faa en thai pige med hjem fra byen og man skal have nogen glade dage. Baren minder mest om de danske vaerkshuse og er ikke specielt laekker.

Nai Horn: en lille strandby, paa Phuket sydspis. Der er ikke meget andet end nogen spisesteder og et temple

Phuket Town: Ikke saa mange turister, saa her er det mulig at spare nogen penge og shoppe rundt i den 70.000 personer store by. Byen er ogsaa samlingspunkt for transport til hele landet.

Phi Phi: En rigtig hyggelig oe (var kun paa hovedoenen) det er ulovligt at koere rundt paa oeen og derfor er kun cykler, hvilken ogsaa er meget smart, da der ingen veje er. Oeen er meget bakkede og man kan tage nogen flotte vandreture ud til strandene, der ligger rundt om hele oeen. Selve turist byen i midten af den H formet oe er oeen party sted og shopping omraade. Alle er stortset bagpacker og det smitter af paa stemning, der er meget loessluppen. Helt sikker et sted jeg skal tilbage til

Nu er jeg saa tilbage i Khao Lak, ogsaa den by jeg stede i. Jeg har faaet arbejde, hos scandinavian divers. Jeg skal vaere tur guide paa vores snorkling baad, mandag, onsdag og fredag. Gaesterne er alle scandinavier, dog 90% svensker, og de er bookede igennem Thomas Cook og Tui tours. Saa det charter turister der ikke her en ide om hvad dykning er, men det giver penge:) Det er dog rimelig surt at det ogsaa er fredag, da jeg ellers kunne have taget til velkomstmoede med alle de danske turister der rejser med tui (hedder stars tours, hvis du koeber turen i DK, bare del af et stoere selvskab) hvor jeg saa skulle forsoege at saelge div. dykkerkursuser og ture.

Som en sidste ting i denne blog ville jeg lige oplyse min adr, saa i alle kan sende alt det i har lyst til: 4/4 Moo7, Khukkhak, Takuapa, Phang-nga 82190 Thailand mrk: b3 mit mobilnr. er +660805306620

Hvis i har nogen juleoensker, kan i jo skrive dem i kommentarfelte.

Dag 77+78+79

Pga. en masse uroligheder i Bangkoks lufthavn, blev disse tre dage, ikke som jeg havde haabede. Mandag morgen var jeg en tur forbi Qatars Airways og fik efter 90 min lavet min billet om til Ho Chi Minh, Flyvet til Doha, var det sammen som min egnen billet, men det videre til Ho Chi Minh var foerst naeste morgen. Min forsikring ville saa daekke hotal overnatning osv. i Doha. Saa var en tur paa et fint hotel i Doha, der er en stoevet orken by, med alt for mange penge. Min mobil, valgte saa at svigte mig og lob toer for stroem (gik fra 3 streger til 0 i loebet af en nat) og jeg naaende derfor ikke mit fly. Stadig super traet og smadret, brugte jeg de naeste 3 timer paa forskellige Qatar airways kontor og endte med at de bookede mig til singapore samme aften. Meget dejlig, efter som de foerst sagde at jeg ikke kunne komme afted foer den 5 dec.
Men nu fik jeg da chancen for at se Doha og forsoege paa at glemme for irreterne det hele var. Endelig dagen efter, ankom jeg til Singapore lufthavn, for saa at finde ud af min rygsaek ikke var kommet saa langt, men jeg kunne dog uden videre problemer komme til phuket en time senere og onsdag aften, falde i en dyb soevn, i en dejlig seng.

Dag 64, 65 ... 76

De sidste dage i Tanzania

Tirsdag den 18. nov. tog jeg fra Mombasa, i Kenya, til Dar es Salaam i Tanzania. Turen gik fint og det eneste mindre problem var at komme ind i Tanzania igen, maatte vente ti minutter foer de vil lukke mig ind. Jeg var tilbage paa Zanzibar og i Stone Town, siden jeg var taget afsted, er der sket en masse ting: Debbi og Beto har sloget op, men bor stadig sammen og arbejder sammen, det sidste der skete inden jeg tog afsted var at de ville proeve at faa det til at fungere igen. Beto var dog kommet saa lang tidligere at han kiggede efter flybilletter hjem. Saa har Rasidi koert en turist ned paa hans motorcykel og ligger paa hospitalet, han kom dog ud en uge foer jeg tog afsted og havde et stort ar omkring hans oeje. Oveni hans hospitalsindlaegges, saa har hans to konener at slogs og hende der bor i Stone Town (i det hun jeg ogsaa bor) flyttede saa til main land og huset var helt tomt. Paa den triste dag, for Rasidi, hvor jeg tog afsted, kom hans kone tilbage.
Mere omkring romatikken, Nichole, den anden DMT har fundet sig en lokal afrikaner, som hun dater nu. Rart underlig forhold, hun er bossen og broedfoeder ham hver dag og han tager hende ud til forskellige ting. Jeg var med ude at hoere en lokal undergrundsartist festival. Meget fedt at opleve, at man ikke laengere var turist og lavede turist ting, men var blandt 100 afrikaner, der ikke lade maerke til hos faa mzugu'er.
De dyk jeg har haft sinden jeg kom tilbage tilbage til oeen har vaeret de bedste nogensiden. Jeg var en tur op til Mnemba dagen efter jeg ankom til Stone Town, paa det andet dyk deroppe, lige foer vi hoppede i, saa vi en delfin faa meter fra baaden, i vandet saa vi en haj, hvid tippede rav haj, mange pilrokke, 5 skildpader og super mange fisk i alle forskellige stoerrelser. I Stone Town var vi en dag ude at dykke vores 40 meter og 30 meter vrag. Paa 40 meter vraget, saa vi en kaempe crouper, har aldrig set saa stor en fisk foer og paa vej op, svoemmede en mindre stime af store baracuda'er forbi os. Ellers har jeg "arbejdede" som DM, ledet flere dyk og lavet forskellige andre tind.
Den sidste weekend i Afrika, var jeg sammen med Anne i Dar es Salaam, vi var dog begge syge og tilbragte det meste af tiden med at sove eller vaere ynkelige over vores sygdom.

Dag 58+59+60+61+62+63

Var efterhaanden traet af lange busture, saa har vaelgt at bruge nogen penge paa en kortflytur til Mombasa, det var laekkert at man bare kunne saette sig ind i flyver og vide at man ville vaere fremme om mindre end en time. Jeg ankom til Mombasa midt om efterdagen og jeg havde tid til at tage et dejlig kold bad foer jeg tog ud for at finde noget mad. Mombasa ligger ved kyster og derved er varmt, klamt og fugtigt, modsat Nairobi, der ligger i hoejlandet og derfor har et koldt klima, omkring 20 grader mens jeg var der. Det er ogsaa en anden kultur i Mombasa, den samme som paa Zanzibar og andre steder langs kysten, Swahili (blandningen af afrikaner og alle kolonimagterne gennemtiden). Det er ogsaa synligt at den gamlebydel har lidt af de samme traek oversig, som Stone Town, bare ikke i samme omfang.

Torsdag besoegte jeg Anne's familie i Mombasa og spiste med til aftenmad. De er alle meget soede og "hendes" onkel eller faetter er meget skoer, han er af samme stamme, som Obama og Kenyas primier minister. Mens jeg var der snakkede han ikke om andet end hans stamme og alt hvad han havde lavet (99% af hvad siger er logn).

blogs.kilroytravels.dk/anneidenstoreverden

Dette er Annes blog og der kan i laese mere om hendes familie, under et af hendes indlaeg.

Weekenden var Anne og jeg sammen og saa lidt af Mombasa og ellers bare snakkede om hvad der var sket for os begge. Loerdag aften, var planen at vi skulle i byen med de andre MS'er. Vi startede paa en lokal pub, uden i deres forstad og derfra skulle vi videre, men da Anne havde haft ondt i maven hele dagen, valgte vi at tage hjem i stede for at tage videre. Det vidste sig at vaere rart heldig, da den Matatu de havde lejet hele natten gik i stod da de skulle hjem fra byen (de endte ogsaa paa en anden discotek end de ville) og deres lokalguide og cheffoer var begge to blevet alt for fulde.

Soendag var der doemt toemmermaendsdag, med en tur i biografen. De har en rigtig fin biograf uden for Mombasa, hvor alt ligner Danmark eller andre lande i vesten. Der var en som havde bestemt (mens hun stadig var i Danmark) at hun ville se James Bond, saa vi noed bare at vaere lidt vaek fra afrika, men foer filmen startede, vidste de Kenyas flag og spillede deres nationalsang. Hele biografen rejste sig op, som man goer i kirken, naar der bedes boen. Saert og det oedelagde vores illusion om vi ikke laengere var i afrika.

Min sidste dag i Mombasa, var mandag og der havde jeg planlagt en dykkertur. Dykkende var henholdvis et vragdyk og revdyk. Vraget var sunken med vilje for 5 aar siden og ligger flot paa 30 meters dybde og gaar op til 15 meter og laengen paa vraget er 71 meter. Det var mange flotte store fisk omkring. Det andet dyk var langs et koralrev, det var rigtig flot og der var mange store angel og bat fish. Det var fedt at komme et andet sted hen at dykke og se lidt andre ting end hvad der er omkring Stone Town

Det mest saere jeg har oplavet i Mombasa, var ude i Annes slumkvater. Der var en lille smal vej, de ikke kunne bruge til noget fornuftig og derfor havde beborerne valgt at stille to kaempe hoejtaler op og ellers bare saette sig ned og se paa dem spille hoejt afrika rap (staerkt inspriraret af amerikansk). Virkelig underligt at se paa.

Dag 54+56+57

Dag et efter kili, har skiftede hotel, til et der ligger inde i Moshi. Det har vaeret en rigtig tilbage til virkeligheden dag, har tjekkede mail, nyheder og div. ting paa nettet. Det har vaeret rigtig laekkert slev at kunne bestemme hvad man vil og hvornaar man vil goere tingene, plus man selv kunne finde noget mad og faa det man har lyst til.
Der udover har jeg bestilt en busbillet til Nairobi, saa soendag morgen var det med mini bus, foerst til Arusha, derfra skifte til en anden minibus til Nairobi. Busserne har nok vaeret de fineste jeg har rejst med hernede, naersten alt virkede som det skulle. Vejen til Nairobi var dog super daarlig. Paa Kenya siden, var de igang med stoerre vejarbejde. Saa hele den gamle vej er under ombygning, saa vi koerte paa en grusvej stortset hele vejen til Nairobi.
Selve VISA ansoegningen til Kenya gik hurtig og smertefrit. Det tog under en halvtime at ordne hele bussen (omkring 10 personer) :)
I Nairobi havde jeg heldigvis bestilt et hotelvaerelse, paa et hotel lidt udenfor byen. Jeg havde reseveret en seng i en sovesal, men da jeg var den eneste mzugu og de ikke ville blande mzugu og africa, fik jeg mit egnet vaerelse, med tv, for samme pris, laekkert. Jeg blev i alt 3 naetter paa hotelet og tiden gik med at ansoege om VISA til Thailand og ellers bare udforske Nairobbery's midtby. Byen er endelig mest bare kontorbygninger og butikker. Alle gamle kolonibygninger, blev revet ned efter Uhuru (Det er Swahili og betyder frihed).

Kilimanjaro tur

Grunden til min tur til Moshi, var at vandre op af Kilimajaro. Jeg havde bestilt turen hjemmefra og med i prisen var der en overnatning på dejlig hotel udenfor Moshi. Det er et rigtig safari/vandre hotel. Stortset alle gæsterne overnætter der kun før eller efter deres udflugt. Jeg nyd dagen før min vandre med at udforder mig selv i svømning, jeg øver mig i at svømme så langt så muligt på et åndedrægt. Jeg endte med at kunne svømme to banelænger af 17,6m og det tog omkring 45 sekunder. Det er hidtil min rekord, i forhold til hvad jeg har kunne gøre i poolen i Tembo hotel.

Om eftermiddagen var der en kort gennemgang af vores rute og vi mødte vores guide, vi skulle følge de næste dage, for mit vedkommende var det en 7 dages tur, 5,5 dag op og 1,5 dag ned.

Dag 1

18 km, 5-7 hours.

Dagen starter tidlig, skal have pakkede min taske, fundet ud af hvad jeg ville have i min dagstaske, hvad der skal med bægerne op og hvad jeg skal deponere på hotelet. Derefter føgler morgenmad og betaltning for dette døgn på hotellet. Man skriver blot under på sin regning og så regner de sammen til sidst hvad man skal betalte.

Omkring kl 9 er det tid til at komme afsted, vi blev kørt til porten til nationalparken, som ligger i 1,490 m højde. Derfra var det vandring op til vores første lejre, kaldet Machame hut, som ligger 2,980 m.o.v. Turen op til lejreren var igennem regnskov, meget fedt at komme ind i total anderledelse miljø. Jeg synes det var en rigtig hård start og min ben var ikke helt klar til at skulle starte med en 5 timers vandretur. Allerede på denne dag kunne man mærke at man kom højere op og derved et mindre partialtryk af oxegen (mindre ilt per indåndning). Da vi ankom til lejren var mit telt allerede sat op og min taske var anbragt i telte, kan ikke være meget nemmere at camper. Efter som tid fik jeg serveret popcorn og the/caffe i mit madtelt, der er den ene halvdel af stafftelte. Vi var omkring 12 hvide personer der tog denne rute (det skulle vise sig at de fleste have et 6 dages program) så eftermiddagen blev også brugt på at møde nogen af de andre og ellers bare sladre lidt. Kl 6 blev der serveret aftensmad, som bestod af alt for meget mad, startede med en suppe, så noget ris og kød og derefter frugt. Der var ikke en dag jeg kunne spise alt det.

Dag 2

9 km, 4-6 hours.

Dagens program lyd på Machame hut til Shira 2 camp site(3,840 m.o.v.) hele turen op gik igennem et andet landskab en dagen før, der var flere stor stensætninger og der var mere plads mellem planterne, som var af en art jeg ikke havde set før. Landskabet bliver kaldt for hede, men lyng så jeg ikke noget af, mere stor og høje underlige planter. På denne tur var der en virkelig flot udsigt, da vi nu var over trægrænsen. Mt Meru stod meget flot og høj ude i horisonten. Efter vi var nået frem til vores lejre for natten og nogen timers afslappning var det tid til en tur op af bjerget til omkring 4200m.o.v. og tilbage igen for at speede afklimatiseringen op. Efter disse to dage på bjerget, er jeg virkelig begyndt at sove meget. Dels pga. Alt det vandring og så fordi der bliver meget koldt om morgen, allerede om morgen dag 3 var der ca. 0 grader og den sovepose jeg have lånt, som skulle holde en ekstrem temperatur på -29 grader, have nok problemer med at holde mig varm.

Dag 3

15 km, 7 hours.

Denne dag skulle blive den hårdeste, udover summitday, vi bevægede os fra Shira 2 camp, over Lava Tower, 4,630 m.o.v., og videre til Barranco camp i dejlige 3,950 m højde. Det var en kraftig stigning hele vejen op til Lava Tower og den føles rigtig lang, deroppe holdte vi en frokostpause, hvor mine bæger have taget mit bord og stol med op, så jeg kunne sidde ordenlig. Meget mærkelig, men endelig lidt rart. Det gjorde nogengange ondt i øjene at se hvordan deres service overfor mig, bare blev for meget, men man kunne ikke rigtig bede dem om at lade vær, for så følte de ikke at de havde gjord deres arbejde ordenlig. Af de andre Mzugu´er blev det kaldt for en resturan, med den service jeg fik, de var ikke fra Zaratours. Vejen ned fra Lava Tower, begyndte det at regne og det fortsætte hele aften og stoppede først omkring kl 10. Så stortset alle blev meget våde og de fleste var missundelige på mine Helly Hansen regnbukser, da jeg stortset ikke blev våd og nyd endelig bare vejret.

Dag 4

13 km, 8 hours (dækker bade over dag 4 og dag 5).

En meget rolig dag, starede med en fantastisk vægbjergbestining. Gik storset lige op og varede i omkring en time til halvanden. Derfra gik ned, op, ned, op, ned, ned og til sidst meget op igen. Vi skulle sove i noget der bliver kaldt Karanga Camp, der ligger i samme højde som Banrranco. Dette var også dagen hvor vi blev spilte op, så dem der kun ville bruge 6 dage, tog videre til Barafu camp (basecamp før den endelig opstigning). Det var rimelig irritererne, da dem jeg snakkede mest med var i den gruppe der fortsætte videre og der var kun et blegisk par tilbage, hvor kun manden snakkede lidt engelsk, ellers kunne de fransk, resten af dem som var tilbage kendte jeg ikke og havde ikke set før. Fordi dagens vandring var kort, have vi en lille vandretur op til 4300 m.o.v. lige før solnedgang.

Dag 5

13 km, 8 hours (dækker bade over dag 4 og dag 5).

Jeg valgte at stå meget tidlig op, i håbet om at jeg kunne sove om aften, så jeg var allerede i Barafu Camp, 4,550 m.o.v. omkring kl 9.30. resten af dagen skulle så bruges på at samle krafter og ellers bare vente til middagnat, hvor dagen store opgave ventede. Selve vandringen op til Barafu var meget simple, mine ben var begyndt at tilpasse al den vandring og landskabet have igen skiftede, denne gang til alpeørken. Hele lanskabet virkede meget tørt og der var ikke en eneste plante der levede her. Hvad jeg har læst mig frem til, svingere temperaturerne også fra -10 grader til 30 varme grader i løbet af et døgn. Jeg var så bare heldig med at dette tidspunkt af året, er lige i starten af den lille regntid og i starten af sommeren. Så jeg oplavede ikke koldere end omkring -10 grader på toppen og så ellers varmere ned af bjerget. Da det var i begyndelse af en regntid, som normal betyder det regner om dagen og klart om natten, var det lige modsat denne dag. Gruppen foran mig, havde bestiget toppen i snevejr og det skulle eftersigende være rigtig koldt.

Dag 6

7 km up, 23 km down, 8 hours up, 7-8 hours down.

Dagen startede omkring midnat og føles uendelig lang. De 7 km, som der var op, var alle med en stigningsprocent på op mod de 40 grader. Sammentidig med at man skulle op, skulle man passepå med ikke at gå for hurtig pga. Højden vi bevæge os i. Jeg have det nemmest, hvis jeg kunne have en vis tempo og på denne måde holde mine ben i gang. Sammentidig med at jeg kom længere og længere op, jo mere ondt i hovedet fik jeg. Jeg troede det var pga. Af højden og dette betyd at jeg blev nød til at holde en del pause, også bare for at få vejret. Pga. Højden er mængden af ilt i luften, omkring halvdelen af hvad den er ved vandets overflade. Jeg lykkes at komme op til toppen, kort tid efter solopgangen, hvilken var utrolig flot og et fantastisk syn. Efter de billeder man bare skal tage og nyde at man lykkes denne uges kæmpe udfordring, var det også tid til at komme ned igen. Det var rigtig koldt, bare at stod deroppe og jeg har sidenhen fundet ud af at min hud har taget småskade af det. Vejen ned til Barafu camp var meget hårdere ende turen op og min hovedpine tog til. Dette gjorde mig klarover at det ikke var højden, men søvnmanglen der var oversagen. For hver skridt jeg tog, kunne jeg mørke det hammere oppe i baghovedet. Jeg have mistede det meste af lysten og ville endelig bare tilbage til en normal seng på det tidspunkt. Tilbage i Barafu camp, fik jeg 1½ times søvn og var frisk som en fulg til at tage ned til Mweka Hut (3,100 m.o.v.) sammentidig med at jeg begyndte at vandre, begyndte det også at regne. Dette regnvejr skulle stå på resten af dagen og dagen efter. Jeg tror jeg kom frem til lejren omkring to tiden og sov stortset resten af dagen.

Dag 7

15 km, 3 hours

Minder meget om dag 1, turen gik igen ned igennem regnskoven og denne gang regende det hele tiden. Jeg var for smadret til at set på naturen og mine ben gik nærmest bare automatisk. Allerede kl 9 var jeg fremme ved porten, 1,980 m.o.v. og fik nu overbragt mit bevis for at jeg lykkes at bestige Kilimanjaro og skulle skrive den sidste linje i deres registeringsbøger. For hver lejre man besøger, indskriver man sig med navn, aldre, nationalitet, beskæftigelse, guide, licens nr. Antal dage, antal bægere. Så man må sige de har rimelig godt styr på en. Nu gik turen tilbage til hotellet og vaske alt mit tøj, ligge i en rigtig seng, drikke ren vand, som ikke smager af støv, tage et bad osv.

Dag 43+44

Rejsedage, turen gik fra Stone Town til Moshi i nord. Isaer turen til Moshi viste sig at komme under betegnelsen TIA (This Is Africa) jeg tog med Scandinavian express, som skulle vaere det bedste busselskab i Tanzania. Turen startede 8.30 fra Dar es Salaam. Efter godt to timer holdte vi ind paa en resteplads, der var ikke meget andet end nogen smaa butikker og en enkel tankstadion. Vi troede alle det bare skulle vaere en tissepause, men vores cheffoer forklarede paa swahili at der var noget i vejen med motoren og vi skulle vente paa en ny bus komme fra Dar. Da vi allerede have koert i to timer, var vi godt klar over at nok ville tage den sammen tid foer den nye bus ville komme. Vi gav os til at se os omkring og ellers begynde at chatte lidt sammen. Vi var 8 mzaugu'er (hvid mand) med paa turen, saa vi holdte os lidt for os selv. Der var to tjekker, der var meget sure og ville havde penge tilbage og altmulig, de tre svensker og jeg rystede bare lidt paa hoved af dem og vidste at saadan noget kunne ske. De to sidste der var med var til Amerikaner, begge var journalister, den ene daekkede kendte og den anden daekkede mord. Saa vi kunne faa noget sladder omkring hvem der var soede og gode at interview og hvem der bare var nogen svin. Det bedste var dog Paris Hilton kommentar. Hun var blevet spurt omkring hvad hun havde laert, da hun havde lavet nogen saesoner med The simple life - Hmm jeg har virkelig laert.... at.... kende en masse mennesker. Hehe flot Paris.
Da bussen endelig kom og vi var klar til at hoppe omborg, vidste det sig at det blot var en fuld bus til en anden distanation, der have bragt en mekanikker fra kontoret ud til os. Saa gik han ellers igang og vi kunne vente igen. Naar vi sprugte om tidshorisonten blev han lidt muggen og sagde blot to timer. Senere sagde han det fremad og det nu var en time. Da han havde arbejde to timer paa motoren og der laa en masse dele udover trappen op til bussen, tog han fat i vores cheffoer, rystede paa hoved. Cheffoeren fortog et opkald og nu var planen saa at vi skulle vente indtil bussen til Tanga ville komme forbi og vi ville blive samlet op og dem til Tanga vil saa senere skifte til smaa DallaDalla, saa de kunne komme til Tanga. Efter seks timer paa en stoevet resteplads, kom bussen endelig og vi kunne fortsaette vores rejse. Da vi stadig mangler langt det meste af turen, betyd det at vi endte med at ankomme til Moshi omkring midnat. traet og svedig.

Dag 41+42

Nu er jeg blevet en dive master. Hvor en rar fornemmelse, idag fik jeg lavet de sidste to ting og alt papir arbejdet. Alt gik rigtig godt og Debbi have kun faa kritik punkter bagefter. Jeg har ogsaa faaet koebt billet til faergen i morgen og pakkede/ryddet op, saa jeg er klar til at forlade oeen i morgen. Igaar var MS saa i byen, igen, denne gang skulle de ud at se prison island og jeg ville gerne med. Det var dog noget af en skuffelse, det eneste er der at se paa oeen er nogen kaempe store landskildpadder, ellers er resten af oeen blevet lavet om til et hotel, med pool og et par resturaner.

dag 39+40

Fredag var jeg saa heldig at komme op til Bluebay resort for at dykke omkring Mnemba. Bluebay er en lille landsby hotel, hvor der findes alting. Der er 150 smaa hytter, som udgoere et vaerelse, saa er det dykkercenteret, et vandsportscenter, pool og et par resturarner. Dykningen omkring Mnemba er meget anderelse, Der er stoere drop off, mere stroem og mulighed for daarligere forhold. Hvad vil man saa deroppe, der er massere af fisk, mange af dem har vi ingengang i Stone Town. Jeg saa rigtig red lips tigger fisk og en green turtels. Rigtig fedt at svoemme rundt med en skilpadde. Den dag jeg var deroppe have Mnemba airways take off, jeg har aldrig oplevet saa kraftig en stroem, ingengang lillebaelt kan sammenlignes. Bagefter fik jeg fortalt at en af DM som har arbejdede der i 10 aar har aldrig oplevet saa straek stroem som vi havde den dag. Saa ikke den bedste dag at besoege antollen paa. Jeg have frygte at jeg skulle med DallaDalla hjem, men fik heldigvis et lift af en minibus fuld med italianer for kun 10000. Havde mit egnet saede og der var air condition. Ren luksus.
Tilbage i Stone Town, var jeg i byen om aften. Paa Living Stone var der live musik, et afrikansk band spillede en underlig blandning af swahili nummer og gamle vestlige nummer.
Loerdag var ren afslapning ved poolen og om aften forsoegte jeg at hoere netradio, saa jeg kunne foelge Gf spille mod vejle. Men det kunne nettet ikke lige finde ud af. Det bliver godt naar man kommer til Thailand og igen kan bruge internettet som man er vaen til og ikke vente saa lang tid, bare paa at tjekke ens mail.

Dag 35+36+37+38

4 meget ens dage, har dykkede hverdag og slappede af om eftermiddagen. Igaar lavet jeg saa lidt andet efter dykning, jeg var ude at lege turist og tog til det tidligere slave marked. Det eneste der er tilbage er 2 huler, hvor de opbavarede slaverne foer de skulle aktion. Hulerne er ca. en mands hoejde i midtergangen, resten af rummet er ca. halvt saa hoejt. Midtergangen var deres toilet og det havde faktist skyld. Tror ogsaa det var deres eneste luksus i deres levetid. Grunden til at de have skyld var at Stone Town var omringet af vand foer hen, men kun broer fra resten af oeen. Nu er der kun vand til 3 sider. Saa i gamledage foerte de vandet fra Creek Rd. siden igennem market og hulerne og videre ud til havet. I rummende var der op til 50 slaver ad gangen, saa de har siddet mere mast end den mest proppet DallaDalla. Til selve aktionen, blev slaverne foert op til en piskeplads, hvor de blev piskede med en hale fra en stingray, jo mere de piv, jo lavere var deres vaerdi. Det er tilbage af denne plads nu er en lille rund marmorsten, som er placeret foran det bord paersten staar ved i den store anglikanske kirke der er blewvet byggede op paa omraadet. Udover slave market, var jeg rundt at kigge paa div. butikker og forsoege at fange Stone Town paa billeder.

Dag 33+34

Loerdag formiddag kom Anne ind til Stone Town paa besoeg. Vi brugte hele dagen paa at vise hende rundt i byen, hun har aldrig vaeret saa forvirret foer, hun var ikke paa et tidspunkt klar over hvordan byen hang sammen. Jeg har ogsaa haft en maaneds traening nu :) Af sevaerdigheder her i byen, saa vi market, hvor alt fra frisk fisk til friske kydderier bliver solgt. Normalt bliver man forfulgt af en saelger gennem hele market, derfor forsoeger at faa en til at komme til hans plads, men heldigvis var der ingen denne dag. Vi var ogsaa inde paa Zanzibar national muserum, House of Wunder, Det var meget fint og indeholdet meget infomation omkring historien pga. hele swahili kysten og handlen der forgik her omkring. det var ogsaa vaeret rart at faa lidt baggrund paa den by man nu har gaaet rundt i saa lang tid. Om aften spiste vi paa Green Garden, en lille hyggelig palme resturean midt i byen, Anne hun nyd virkelig ikke at skulle spise skolens normale ris og koed klumper
Soendag har vi vaeret ude at dykke, Annes foerste dyk siden OWD dagene i Aarhus bugt. Det foerste dyk var vi sammen i en stoerre gruppe. Det gik godt og efter lidt tid have hun styr paa de fleste ting igen. Det andet dyk var vi alene og jeg vidste hende rundt. Det var et rigtig godt dyk og Anne var meget opslugt af alle de forskellige fisk og gad naesten ikke se paa de smaa farverige larver jeg fandt rundt omkring, som jeg elsker at se og tage billeder af. Efter dykkede tog hun en Dalla Dalla hjem til Paje og jeg tog en svoemmetur i poolen. Det har vaeret rigtig godt at have hende paa besoeg, saa hun kunne se hvor primitiv jeg bor og lever.

Dag 31+32

Om torsdagen, efter vores foerste yk, saa vi en hval. Vi foroegte ihaerdig paa at komme hen til den og var klar til at hoppe i vandet og dykke med den, men da vi ankom til det sted vi sidst saa den, dukkede den op flere 100 meter vaek fra os og forsvandt. Jeg fik dog to billeder af dens finne. Ellers er hverdagen virkelig vendt tilbage efter de to israeler er faerdige, har bestaaet den sidte eksamen og naaet de 60 dyk, men ellers ikke lavet noget med hensyn til mit kursus.

Dag 29+30

2 stille dage og rolige dage, ykning om formiddagen og spisning sammen med Nichole, den nye DMT, og andre americaner om aften. Anne var i byen om onsdagen, sammen med skolen for at se slave market, saa vi moedes og fik en gang is foer de skulle hjem igen. Saa det har vaeret to hyggelige dage, uden rigtig noget indhold. Rart.

Dag 28

Tilbage til hverdagen igen, har vaeret i poolen hele formiddagen og gennemgaaet min sidste skillscirkel, hvilken jeg bestaad med 90 ud af 100 mulige. Man skal blot have 68 for at bestaad. Den anden del jeg skulle igennem i dag var udstyrsbytning mens man deler regulator med sin boddy. Rart sjovt og lidt svaert. Jeg kom dog igennem det, derudover bestaad jeg endnu en eksamen uen fejl og derved tre skridt naemmere min dm title.

Dag 25+26+27

Weekend med Anne, Det siger endelig alt og saa alligevel ikke. Fredag efter mine to dyk, tog jeg op til Creek Rd, hvor byens Dalla Dalla station ligger. Dalla Dalla er swahili og betyder minibus, endelig kan det bedre beskrives som en pivk up truck med tag paa. lidt ligesom dem studenterne koere rundt i, bare mindre med det samme antal mennesker ombord. Efter 1.5 timers koerelse mod oest kom jeg til Paje og byen hvor Annes skole ligger i. Det er en stor modsaetning til Stone Town, Der er stille, vejene der bestaar af sand er brede og husenden er lave. Det er som om varmen stiger i takt med man kommer vaek fra storbyen og i Paje gaar man rundt hele dagen og sveder og orker ikke at lave noget. Det mest vilde vi fortog os, var en tur til Superduka, det lokale supermarked, posthus og alt hvad en by ellers har brug for. Ellers brugte vi tiden paa at ligge og slappe af, laese lidt (kig ind, endelig lidt dansk sladre og nytteloes infomation) og om aften vi var en tur i skolens bar og nyde et par oel. Da det blev soendag var til at tage turen tilbage med Dalla Dallaen og som forbedrelse paa den lange tur, fik jeg 4 pandekager, min foerste dessert her paa Zanzibar og var det laekkert.

Dag 23+24

Jeg er kommet mig over min sygdom, men er stadig helt vild traet og min mave har ikke vaennede sig til at spise et normal stoerrelse maaltid endnu, men alt gaar bedre. Om onsdagen havde vi vores foerste monsun regnskyld, paa under en time skiftede det fra at vaere solskind, til skybryd og tilbage til solskind. Der er ingen kloaker i byen, saa alle gader blev til smaa flaader og ved stranden havde vejen ned til stranden skyldet mere end 15 cm sand vaek i en lige linje fra vejen, saa rart vildt ud. Mens det gik vaerst for sig sad jeg paa en cafe og kiggede ud, alle gadesaelgerne var vaek, med undtagelse af en, der nu havde fundet to parablyer frem, som han forsoegte at saelge.
Begge dage har jeg vaeret ude og spise med de tre englaender, de har deres sidste dag paa Zanzibar paa loerdag, saa de er rimelig misundelige paa at jeg stadig har god tid.

Dag 22

Nok den vaerste dag laenge for mig, kunne ikke sove om natten og kort tid efter moskeerne have kaldt til morgenboen (kl 5) kastede jeg op, indtil jeg ikke have mere vaeske i kroppen. Derefter kunne jeg ikke sove og lade mig til at se en live kamp fra NFL. Fik en del vand og taget en pille mod rejsedirrie, men have det stadig daarlig og helt afkraftede. Kastede op endnu engang, hvorefter jeg faldt i soevn. omkring kl 8 skulle jeg ned til dykkercentret for at sige jeg ikke kunne dykke den dag og hoere deres mening om hvad jeg skulle goere. Tog min maleria pille og drak lidt vand, men efter 30 meter gang fra huset jeg kastede op endnu en gang og kunne naesten ikke gaa. Resten af dagen sov jeg og laa ved Tempo hotel, kaempede mig igennem en cola, uden at det kom op igen, fik ogsaa noget vand og begyndte at foele mig bedre. Om aften var jeg ude at spise med Lauren, Rosie og Sam, Jeg fik kylling pilau, men kunne slet ikke spise alt det mad, som svare til et normal maaltid. Det var dog super godt med noget mad og jeg kunne naesten ikke maerke jeg have haft saa daarlig en morgen. Jeg var dog stadig helt udmaettede og faldt forholdsvis tidlig i sovn den aften.

Dag 21

I dag er jeg kommet et skridt nemmere at blive en DM, jeg har bestaade alle mine demostrationsskills i poolen og jeg er faardig med de fysiske test. 400 m svoemning, uden udstyr, 800m snorkel svoemning, 100 m bjergning af treat dykker med fuld udstyr og flyde 15 min i vandet, med de sidste 2 min med haengerne over vandetoverfladen.
Saa jeg mangler endelig kun et par dages arbejde foer jeg er faerdig, men jeg lade det tage ekstra tid, for saa laere jeg mere og der bliver ingen tvivl medhensyn til betaltning af dykkende.

Dag 19 + 20

Det har vearet to meget travle dage, der er virkelig komemt tempo paa vores kursus. Dykning om morgen og i poolen om eftermiddag. Mens jeg skriver dette er klokken kun 8 om aften og foeler allerede jeg kunne sove, min doegnrytme er lige saa stille vendt om til at vaagne tidlig og sove tidlig. Tror det haenger sammen med solen og kulturen. De kalder tiden efter middag, for aften og efter kl 10 for nat.

Dag 18

Har vaeret i poolen for anden gang, for at oeve skills, Det gik meget bedre denne gang og fik stortset kun 5 taler og nogen enkle 4, Beto er heller ikke ligesaa haard til at give point som debbi. Igennem hele mit DM kursus bliver jeg bedoemt ud fra en 1 til 5 skale, hvor 3 er at man udfoerte opgave, som en OWD'er. Ellers er livet ved at komme tilbage til sit normale tilstand efter Eid, jeg har ogsaa laert at finde rundt i Stone Town smaa gader. Kan nu komme fra huset, over til markedet og ved hele tiden hvor havnen og vandet er henne. Det er noget af en bedrift naar der er meget faa vejnavne i byen og ingen skilte.

Dag 17

Idag ankom de 2 nye DMT, de skal tage hele kursuset paa 11 dage, saa de for travlt. Det har ogsaa betydet at tempoet paa mit kursus er sat i vejret. I dag skulle jeg spille bevidstloes dykker og de skulle faerdigoer deres RD, hvor de skulle redde mig. Om eftermiddagen var der laesning paa programmet. Saa er helt smadret om aften og falder i sovn omkring kl 10 hver dag.

Dag 16

I dag er det Eid, men jeg har vearet skuffet over saa lidt man saa til det. Alle butikker og altid var lukket, familien jeg bor hos var vaek da jeg kom hjem og man saa kune faa personer paa gaden, godt nok var de alle finde og klar til fest, men tror det meste forgik indenfor eller et sted jeg ikke var.

Dag 15

En stille dag paa Zanzibar, Har vaeret i poolen og oeve skils med Debbi. Alle er nemme at udfoere, men flere af dem er svaere at demostre saa alle kan se hvad der forgaar og faar alle de vigtige besvaegelser med. Jeg blev helt faerdig med manualen i dag, saa jeg mangler kun de pratiske oever og 3 eksamner.

Dag 14

Idag skulle jeg blot nyde min dyk, hvilken vare fedt. Jeg fik taget nogen gode billeder, som jeg glaeder mig til at se i stoerre format. Tilbage paa oeen brugte jeg en time i banken, paa blot at veksel 300 dollers i TC til shellings. Der var total kaos fordi det var sidst paa maaneden og eid day er i denne uge ogsaa. Alle muslimerne ser virkelig frem til den dag og de glaeder sig over at de snart har vaeret saa straek i deres tro i en hel maaned.

Dag 13

Fik aldrig skrevet dagbog igaar fordi Rasidi inviterede mig paa middag, kunne desvaere ikke spiste saa meget, men det smagte meget godt, kan stadig ikke helt finde ud af at spise med fingerne. Var meget traet og gik tidlig i seng, kan stadig ikke helt finde ud at falde i soevn i denne varme, der er ca. 26-29 grader hele natten.
Igaar var ogsaa dagen Rosie og Lauren bestaad deres OWD uden problemer for nogen af dem, vildt at se saa stor forskel i Rosies maade er vaere i vandet paa.

Dag 12

dykkende i dag gik okay, kun faa problemer med Rosie paa det foerste dyk. Hun have problemer med hendes opdrift og have brug for hjaelp. men heldigvis ingen panik i hende. Efter frokost og vi skulle i vandet igen for det andet dyk, kom det store problem, Rosie kom i vandet, men ville ikke dykke og gik total baglaas. Beto fik dog overtalt og bagefter var hun meget stolt af sig selv.

Dag 11

I dag har jeg studeret, taget 4 eksamner, jeg alle sammen bestaad, saa jeg er snart faerdig med den foerste bog, dejligt. Ellers var jeg rundt i byen og forsoege at laere den bedre at kende.
Paa resturaren moedte jeg Lauren og Rosie, saa vi spiste sammen og fik en snak om deres forventninger til dykkene imorgen og alt muligt andet. Meget hyggelig med nogen at snakke med mens jeg spiste. Rosie var stadig meget bange for at skulle ud at dykke, mens Lauren ikke kun vente, vi faar at se i morgen hvor store problemer Rosie ender med at have.

Dag 10

Jeg have de foerste problemer med dykning i dag. Da jeg kom ned under 7 meter begyndte det at goere ondt i min bihule og derefter mine taender. Saa jeg blev noed til at gaa op til 4 meter foer jeg kunne begynder at komme stille og roligt ned igen. Droppede det andet dyk den dag, blot for at vaere sikker. Jeg tror det skyldte turen i poolen dagen foer.

Dag 9

Idag hjaelp jeg til i poolen, to englaender, Rosie og Lauren skulle igang med deres OWD. Det tog virkelig lang tid, fordi Rosie have ingen ide om hvordan hendes krop reagere paa de besvaerelser hun lave i vandet. Faktis var hun bange for vand og tog kun kursuset saa hun kunne overraske hendes kaereste med en dykkertur, naar han kom til Zanzibar senere. Vi brugte hele dagen i poolen, 7,5 timer og det var bare alt for koldt. Lauren klarede alle opgaver med naersten ingen besvaer, saa det var rigtig meget vente tid, hvor vi ikke kunne fortage os noget. Det oploeftede ved alle disse timer i poolen var den sidste opgave, remove and replace SCUBA unit i overfladen. Rosie tog 20 min. om det, kunne ikke goere medmidre hun kunne staa paa bunden til at starte med og derefter brugte hun hele poolen til at udfoere opgaven. Super sjovt at se paa og Lauren og jeg var flade af grin.

Det gode ved at vaere en del af et dykkercenter, udover at man dykker meget, er at man moeder mennesker fra hele verden med mange forskellige grunde til at komme til Zanzibar. Paa en uge har jeg moedt folk fra: Australien, New Zealand, Hong Kong, Syd Afrika, Europe'er (Holland, England, Italien, Norge osv.) og ogsaa et par stykker fra USA. De flester kommer fra en Safari tur eller skal det ugen efter, men der er ogsaa mange som arbejder paa oeen eller andre steder i Tanzania og til sidst er der dem som er paa backer tur.

Dag 8

Det var vaeret en lang dag, jeg har haft 3 dyk, to om formiddagen og et nat dyk. Paa begge dyk foelge jeg to hollaender som var ved at tage deres AWOD kursus og vi have et dybde dyk og paeker p. Paa disse dyk var der ikke de store problemer. Efter de to dyk have jeg halvanden time fri foer jeg skulle goere klar til nat dykket. Det blev brugt paa at gaa i banken og hente en million, jeg skulle til at betale mit DM kursus med. Helt underlig at holde saa mange penge i haanden og vide det er mine, og ikke foetexs.
Paa natdykkede var der udover de to hollaender, tre norske piger. De to af dem var meget nervoese for hvordan det ville vaere, men da vi op efter dykkede ville de bare ned igen, fedt at opleve nogen blive saa glade for noget de har vaeret saa bange for. Ikke saa smerte frit gik det for den ene hollaender, hun have problemer med hendes opdrift og jeg var flere gange oppe og hente hende ned, heldigvis naade hun aldrig overfladen.
de eneste dyr jeg naade at se paa dykkede var nogen store krabber i forhold til de danske. For at kunne gemme sig have de taget koral stykke om paa deres skjold, underlig med godt taenkt.
Ellers saa de andre ogsaa stingray og andre fede ting

Dag 7

Det er nu en uge siden jeg tog afsted hjemmefra, der er sket rigtig meget og det har vaeret et stort kultur chok for mig at komme herned. Ingen varm vand, vaske toej i haanden osv. men er ved at vaenne mig til forholdene.
Dagen i dag var min fridag, blev brugt som en rigtig ferie dag, skrevet lidt paa nettet og fundet ud af at GF vandt igaar og vi nu ligger paa 5. pladsen, jubii. Ellers har jeg liggede ved poolen og laest og slappede af.

Dag 6

Jeg startede paa mit kursus for alvor i dag. Skulle lede Rong igennem sit navigations dyk i hendes Advandens Open Water Diver kursus. det gik ikke helt som planlagt, det var nyt for os begge to, men endte da meget godt og jeg laerte nok mere end hende, selvom hun var eleven. Udover de normale dykker paa baaden, var der 5 personer som skulle indsamle "crown of torn" det er soestjerner der har samme effekt paa et koralrev, som draebersnegle har paa en koekkenhavne. Deres pigge er giftede, saa det var ikke saa nemt et job at udfoere, men det lykkes dem at indsamle omkring 300 styks, men der er stadig mange tilbage derude. Lidt over 18, sad jeg nede paa stranden og saa en super flot solnedgang.

dag 5

I dag spiste jeg for foerste gang med, da familien jeg lever hos fik aftenmad. Rashidi, der er manden i huset var ikke hjemme, saa det var kun hans to doetre og moren der var der. De to piger er meget generte og vender hoved vaek eller stopper med at tale hver gang jeg er i naerheden. Vi spiste med fingere, hvilken de synes var meget sjovt, for jeg kunne ikke rigtig finde ud af det. tabte en del mad.
Men det var meget hyggelig og jeg sparede lidt penge ;)

Dag 4

Jeg begynder at finde ind i hverdag, har fundet en bager, hvor jeg koeber broed til morgenmad. Tager med ud at dykke, hver morgen er jeg i dykkercentret lidt over 8. baaden sejler kl 9.30 og foerste dyk er omkring kl 10. Det vare som regel en times tid, imellem pausen mellem dykkende, faar vi frokost. Klassisk Afrikansk mad, forskellige dejrulle med fyld og frisk frugt; bannaner og appelsiner. Det andet dyk starter omkring middag og kan vare op til en time. Efter dykkende er det tilbage til centret, hvor dykkende bliver loggede og man lige snakker dem igennem. Eftermiddagen bliver brugt i Tembo hotels pool, der faar jeg svoemmet of laest i min manual. Ved 6 tiden gaar solen ned og jeg smutter hjem for at skifte til langbukser, saa jeg er klar til at gaa ud at spise min aftenmad. Mens jeg er paa resturanen, skriver jeg dagens begivenheder ned i min notesbog. Dette goere jeg paa resturanen, for at undgaa at sidde paa et kedelig og ensom vaerelse. Efter at have spist og skrevet, vender jeg hjem og laeser det sidste for den dag eller loeser en soduko.
Det er rart nok med en form for hverdag midt i alt koaseret denne kulturchok har givet mig. Det er ogsaa med til at holde mit budget nede paa under 20 dollars om dagen.
Denne eftermiddag var jeg dog ude med Mark fra dykkercentret, Mark er vores ankermand paa baaden og tiltider snoorkling guide. Han er 19 aar gamle og har tideligere arbejdede paa en fiskerbaad, han droemmer om at havde det sjovt og lave noget han synes er fedt. Som han selv siger, saa laenge han "Party party" skal det nok gaa godt. Hans mor er fra oeen og kristen og faren er fra fastlandet og muslim, Mark bestemmer selv hvorvidt han vil faste eller ik, saa paa baaden spiser han med, da de lokale ikke kan se ham, smart.
Mark viste mig rundt i Stone Town, lige omkring solnedgang. Vi gik en tur ud mod haven og videre op til deres hovedmarket. Der var flere hunderder mennesker ude, de skulle alle ud og spise, nu hvor solen var gaaet ned.

Dag 3

Jeg sidder nu ved poolen i Tembo hotel, fredag d. 19.08 (Skriver hverdag i min notesbog, foer jeg overfoere det til bloggen), igaar var jeg ude at dykke igen, ikke saa meget nyt, det er stadig fedt og jeg fik proevet mit undervandshus for foerste gang alt virkede som det skulle.
det mest nye igaard var opdagelsen af Tempo hotel og deres pool, jeg bruger den til at svoemmetraene i. Jeg skal kunne svoemme 400 meter paa tid til min fysiske eksamen. Denne pool er mit aandehul, ren afslapning og muligheden for at lege i poolen, ligesom da man var paa ferie. Selve hotellet er et typisk safari hotel, prisen for en nat er omkring de 100 dollars og saa faar man ogsaa god service og havudsigt, jeg udnytter det bare, for kun 1 dollars omdagen, prisen for den cola jeg koeber:)

dag 2

Kl 8.00, foeler mig frisk og klar paa dagens udfordringer. Skal ned til dykkercentret for at deltage paa min foerste tur med dem. Med paa turen var der to englaender som lige havde faerdig gjord deres DiveMaster kursus. De var saa missundelige paa at jeg til igang med mit og blive dernede, for de skulle hjemme dagen efter.
Dykkende gik meget fint, vi bliver sejlet ud med en lille traebaad, hvor der bliver serveret god lokal mad og alt er som man forventer. Vores dyk forgik paa ca. 18 meter den dag, hvor vi saa en blueprint stingray en blaeksprutte og masser af smaa fisk i mange forskellige farver. Flere af dem har man set i find nemo ;)
Efter dykkede jeg fik ud for at finde noget billig mad, hvilke lykkes. Jeg kom ind i baggaard med havudsigt. Her fik jeg serveret ugala, hvilket er ris, meget som presset, der skulle dyppes i en sovs. Der udover var der en grillet fiskehoved. alt dette skulle spise med fingere og der nok mad nok til 2 eller 3 personer paa det fad jeg fik, med en stor flaske kold vand, skulle jeg kun betale 4500ts, som svare til 4,5 dollars.
Om eftermiddagen fik jeg en introduktion til mit DM kursus og udleveret 3 boeger jeg skal igennem. Jeg skal op til baade en praktisk eksamen, teorisk eksamen og en fysik eksamen.
Kommer ind paa senere hvad det indholder. Men jeg har meget at se til.

Dag 1

Endelig foeles denne dag, som om den startede igaar. P.g.a min rejseplan, har jeg ikk rigtig sovet i nat, rejsen startede mandag morgen lidt i ti fra Aarhus. Der skulle jeg med tog til kastrup, hvor flyvet til London lettede fra. Fra London jeg skulle videre med et fly til Dar es Saalam kl 19.00 (london tid). de foerste par timer omborg paa flyvet brugte jeg paa at se to film, kong fu panda og sex and the city plus jeg indtog mit flymaaltid. Saa jeg sov foerst kl 2 (Dar tid) og skulle op igen kl 6, da vi landte kl 6.30. Fra Dar airport, var det med taxi indtil faergen, hvor der stod utrolig mange lokale der ville saelge en billetter til baden og alt mulig andet underlig. Dette var mit foerste moede med touter, men lang fra sidste. Jeg ankom foerst til Zanzibar kl 12.30 og vores velkomst bestaar i at skulle igennem en registering og oplysning af hvor laenge og hvor man opholder sig paa oeen.

Denne lange tur herned, betyd at den foerste dag foeltes meget lang og endelig ikke saa god. Jeg brugte tiden paa at gaa rundt i byen og forsoege paa at laere hvordan man finder rundt. Hvilken ikke er saa nemt. Der er ingen vejnavne til de fleste veje, kun de store hvor der koere biler paa. Stortset alle andre veje er saa smalle at man kan roere begge vaegge, hvis man staar i midten med haenderne ud til hver side.

Folk hernede er meget venlige, flere gange over graensen til det irriterne, man kan ikke gaa 5 meter uden at blive tilbudt taxi ture, guidetur rundt i byen, til prison island eller andre steder paa oeen, Koebe en T-Shirt med Tanzania eller Zanzibar paa. Mens andre gange det kan vaere til stor hjaelp. Hvis man ikke kan finde rundt i byen, er der altid en som vil vise en vej.

Planlægning af rejsen

Så sidder jeg endnu en gang foran barbæren for at forbedre min rejse rundt omkring jorden. Dagens arbejde har indebæret at forbedrelser til ansøgning af visa til Thailand og Tanzania, mit visa til Australien har Kilroy taget sig af. Det eneste man skulle gøre, var at sende en mail med et vedhæftede billed af sit pas, så efter to timer var det visa på plads, dejlig simple.
So nemt bliver det nok ikke for de to andre lande, begge lande skal man udfylde en formular, hvori man blandt andet skal oplyse ens adresse, mens man er i landet. Hvilken jeg ikke kan svare på nu. Selv da jeg spurte Gary omkring adressen til lejligheden jeg har fået stillet til rådighed , mens jeg er på Zanzibar. Fik jeg svaret:
The p.O. Box number is 608 Zanzibar and the house or flat is located in Kenyata Road Stone Town
Så må jeg bare vente at se hvad konsulatet svare på mine ansøgninger...
Ellers har jeg på det sidste fået lavet en forløbelig pakkeliste, forsøgt at komme i kontakt med div. flyselvskaber for at finde ud af om man kan tage sit dykkerudstyr med og hvad det evt. ville koste. men ingen af de flyselvskaber jeg ikke har kunne finde oplysningerne på deres hjemmeside har svaret endnu. Kan ikke forstå hvorfor det skal være så langsomligt at svare på en simple mail:S
Det var alt for nu, næste punkt på min færden er søndag den 20.07, hvor jeg skal ud at dykke med QFD, bliver lækket at få vand overhoved igen og afprøve mit nyest udstyr: En dekobøje og måske min lygte.