Dag 43+44

Rejsedage, turen gik fra Stone Town til Moshi i nord. Isaer turen til Moshi viste sig at komme under betegnelsen TIA (This Is Africa) jeg tog med Scandinavian express, som skulle vaere det bedste busselskab i Tanzania. Turen startede 8.30 fra Dar es Salaam. Efter godt to timer holdte vi ind paa en resteplads, der var ikke meget andet end nogen smaa butikker og en enkel tankstadion. Vi troede alle det bare skulle vaere en tissepause, men vores cheffoer forklarede paa swahili at der var noget i vejen med motoren og vi skulle vente paa en ny bus komme fra Dar. Da vi allerede have koert i to timer, var vi godt klar over at nok ville tage den sammen tid foer den nye bus ville komme. Vi gav os til at se os omkring og ellers begynde at chatte lidt sammen. Vi var 8 mzaugu'er (hvid mand) med paa turen, saa vi holdte os lidt for os selv. Der var to tjekker, der var meget sure og ville havde penge tilbage og altmulig, de tre svensker og jeg rystede bare lidt paa hoved af dem og vidste at saadan noget kunne ske. De to sidste der var med var til Amerikaner, begge var journalister, den ene daekkede kendte og den anden daekkede mord. Saa vi kunne faa noget sladder omkring hvem der var soede og gode at interview og hvem der bare var nogen svin. Det bedste var dog Paris Hilton kommentar. Hun var blevet spurt omkring hvad hun havde laert, da hun havde lavet nogen saesoner med The simple life - Hmm jeg har virkelig laert.... at.... kende en masse mennesker. Hehe flot Paris.
Da bussen endelig kom og vi var klar til at hoppe omborg, vidste det sig at det blot var en fuld bus til en anden distanation, der have bragt en mekanikker fra kontoret ud til os. Saa gik han ellers igang og vi kunne vente igen. Naar vi sprugte om tidshorisonten blev han lidt muggen og sagde blot to timer. Senere sagde han det fremad og det nu var en time. Da han havde arbejde to timer paa motoren og der laa en masse dele udover trappen op til bussen, tog han fat i vores cheffoer, rystede paa hoved. Cheffoeren fortog et opkald og nu var planen saa at vi skulle vente indtil bussen til Tanga ville komme forbi og vi ville blive samlet op og dem til Tanga vil saa senere skifte til smaa DallaDalla, saa de kunne komme til Tanga. Efter seks timer paa en stoevet resteplads, kom bussen endelig og vi kunne fortsaette vores rejse. Da vi stadig mangler langt det meste af turen, betyd det at vi endte med at ankomme til Moshi omkring midnat. traet og svedig.

Dag 41+42

Nu er jeg blevet en dive master. Hvor en rar fornemmelse, idag fik jeg lavet de sidste to ting og alt papir arbejdet. Alt gik rigtig godt og Debbi have kun faa kritik punkter bagefter. Jeg har ogsaa faaet koebt billet til faergen i morgen og pakkede/ryddet op, saa jeg er klar til at forlade oeen i morgen. Igaar var MS saa i byen, igen, denne gang skulle de ud at se prison island og jeg ville gerne med. Det var dog noget af en skuffelse, det eneste er der at se paa oeen er nogen kaempe store landskildpadder, ellers er resten af oeen blevet lavet om til et hotel, med pool og et par resturaner.

dag 39+40

Fredag var jeg saa heldig at komme op til Bluebay resort for at dykke omkring Mnemba. Bluebay er en lille landsby hotel, hvor der findes alting. Der er 150 smaa hytter, som udgoere et vaerelse, saa er det dykkercenteret, et vandsportscenter, pool og et par resturarner. Dykningen omkring Mnemba er meget anderelse, Der er stoere drop off, mere stroem og mulighed for daarligere forhold. Hvad vil man saa deroppe, der er massere af fisk, mange af dem har vi ingengang i Stone Town. Jeg saa rigtig red lips tigger fisk og en green turtels. Rigtig fedt at svoemme rundt med en skilpadde. Den dag jeg var deroppe have Mnemba airways take off, jeg har aldrig oplevet saa kraftig en stroem, ingengang lillebaelt kan sammenlignes. Bagefter fik jeg fortalt at en af DM som har arbejdede der i 10 aar har aldrig oplevet saa straek stroem som vi havde den dag. Saa ikke den bedste dag at besoege antollen paa. Jeg have frygte at jeg skulle med DallaDalla hjem, men fik heldigvis et lift af en minibus fuld med italianer for kun 10000. Havde mit egnet saede og der var air condition. Ren luksus.
Tilbage i Stone Town, var jeg i byen om aften. Paa Living Stone var der live musik, et afrikansk band spillede en underlig blandning af swahili nummer og gamle vestlige nummer.
Loerdag var ren afslapning ved poolen og om aften forsoegte jeg at hoere netradio, saa jeg kunne foelge Gf spille mod vejle. Men det kunne nettet ikke lige finde ud af. Det bliver godt naar man kommer til Thailand og igen kan bruge internettet som man er vaen til og ikke vente saa lang tid, bare paa at tjekke ens mail.

Dag 35+36+37+38

4 meget ens dage, har dykkede hverdag og slappede af om eftermiddagen. Igaar lavet jeg saa lidt andet efter dykning, jeg var ude at lege turist og tog til det tidligere slave marked. Det eneste der er tilbage er 2 huler, hvor de opbavarede slaverne foer de skulle aktion. Hulerne er ca. en mands hoejde i midtergangen, resten af rummet er ca. halvt saa hoejt. Midtergangen var deres toilet og det havde faktist skyld. Tror ogsaa det var deres eneste luksus i deres levetid. Grunden til at de have skyld var at Stone Town var omringet af vand foer hen, men kun broer fra resten af oeen. Nu er der kun vand til 3 sider. Saa i gamledage foerte de vandet fra Creek Rd. siden igennem market og hulerne og videre ud til havet. I rummende var der op til 50 slaver ad gangen, saa de har siddet mere mast end den mest proppet DallaDalla. Til selve aktionen, blev slaverne foert op til en piskeplads, hvor de blev piskede med en hale fra en stingray, jo mere de piv, jo lavere var deres vaerdi. Det er tilbage af denne plads nu er en lille rund marmorsten, som er placeret foran det bord paersten staar ved i den store anglikanske kirke der er blewvet byggede op paa omraadet. Udover slave market, var jeg rundt at kigge paa div. butikker og forsoege at fange Stone Town paa billeder.

Dag 33+34

Loerdag formiddag kom Anne ind til Stone Town paa besoeg. Vi brugte hele dagen paa at vise hende rundt i byen, hun har aldrig vaeret saa forvirret foer, hun var ikke paa et tidspunkt klar over hvordan byen hang sammen. Jeg har ogsaa haft en maaneds traening nu :) Af sevaerdigheder her i byen, saa vi market, hvor alt fra frisk fisk til friske kydderier bliver solgt. Normalt bliver man forfulgt af en saelger gennem hele market, derfor forsoeger at faa en til at komme til hans plads, men heldigvis var der ingen denne dag. Vi var ogsaa inde paa Zanzibar national muserum, House of Wunder, Det var meget fint og indeholdet meget infomation omkring historien pga. hele swahili kysten og handlen der forgik her omkring. det var ogsaa vaeret rart at faa lidt baggrund paa den by man nu har gaaet rundt i saa lang tid. Om aften spiste vi paa Green Garden, en lille hyggelig palme resturean midt i byen, Anne hun nyd virkelig ikke at skulle spise skolens normale ris og koed klumper
Soendag har vi vaeret ude at dykke, Annes foerste dyk siden OWD dagene i Aarhus bugt. Det foerste dyk var vi sammen i en stoerre gruppe. Det gik godt og efter lidt tid have hun styr paa de fleste ting igen. Det andet dyk var vi alene og jeg vidste hende rundt. Det var et rigtig godt dyk og Anne var meget opslugt af alle de forskellige fisk og gad naesten ikke se paa de smaa farverige larver jeg fandt rundt omkring, som jeg elsker at se og tage billeder af. Efter dykkede tog hun en Dalla Dalla hjem til Paje og jeg tog en svoemmetur i poolen. Det har vaeret rigtig godt at have hende paa besoeg, saa hun kunne se hvor primitiv jeg bor og lever.

Dag 31+32

Om torsdagen, efter vores foerste yk, saa vi en hval. Vi foroegte ihaerdig paa at komme hen til den og var klar til at hoppe i vandet og dykke med den, men da vi ankom til det sted vi sidst saa den, dukkede den op flere 100 meter vaek fra os og forsvandt. Jeg fik dog to billeder af dens finne. Ellers er hverdagen virkelig vendt tilbage efter de to israeler er faerdige, har bestaaet den sidte eksamen og naaet de 60 dyk, men ellers ikke lavet noget med hensyn til mit kursus.

Dag 29+30

2 stille dage og rolige dage, ykning om formiddagen og spisning sammen med Nichole, den nye DMT, og andre americaner om aften. Anne var i byen om onsdagen, sammen med skolen for at se slave market, saa vi moedes og fik en gang is foer de skulle hjem igen. Saa det har vaeret to hyggelige dage, uden rigtig noget indhold. Rart.

Dag 28

Tilbage til hverdagen igen, har vaeret i poolen hele formiddagen og gennemgaaet min sidste skillscirkel, hvilken jeg bestaad med 90 ud af 100 mulige. Man skal blot have 68 for at bestaad. Den anden del jeg skulle igennem i dag var udstyrsbytning mens man deler regulator med sin boddy. Rart sjovt og lidt svaert. Jeg kom dog igennem det, derudover bestaad jeg endnu en eksamen uen fejl og derved tre skridt naemmere min dm title.

Dag 25+26+27

Weekend med Anne, Det siger endelig alt og saa alligevel ikke. Fredag efter mine to dyk, tog jeg op til Creek Rd, hvor byens Dalla Dalla station ligger. Dalla Dalla er swahili og betyder minibus, endelig kan det bedre beskrives som en pivk up truck med tag paa. lidt ligesom dem studenterne koere rundt i, bare mindre med det samme antal mennesker ombord. Efter 1.5 timers koerelse mod oest kom jeg til Paje og byen hvor Annes skole ligger i. Det er en stor modsaetning til Stone Town, Der er stille, vejene der bestaar af sand er brede og husenden er lave. Det er som om varmen stiger i takt med man kommer vaek fra storbyen og i Paje gaar man rundt hele dagen og sveder og orker ikke at lave noget. Det mest vilde vi fortog os, var en tur til Superduka, det lokale supermarked, posthus og alt hvad en by ellers har brug for. Ellers brugte vi tiden paa at ligge og slappe af, laese lidt (kig ind, endelig lidt dansk sladre og nytteloes infomation) og om aften vi var en tur i skolens bar og nyde et par oel. Da det blev soendag var til at tage turen tilbage med Dalla Dallaen og som forbedrelse paa den lange tur, fik jeg 4 pandekager, min foerste dessert her paa Zanzibar og var det laekkert.

Dag 23+24

Jeg er kommet mig over min sygdom, men er stadig helt vild traet og min mave har ikke vaennede sig til at spise et normal stoerrelse maaltid endnu, men alt gaar bedre. Om onsdagen havde vi vores foerste monsun regnskyld, paa under en time skiftede det fra at vaere solskind, til skybryd og tilbage til solskind. Der er ingen kloaker i byen, saa alle gader blev til smaa flaader og ved stranden havde vejen ned til stranden skyldet mere end 15 cm sand vaek i en lige linje fra vejen, saa rart vildt ud. Mens det gik vaerst for sig sad jeg paa en cafe og kiggede ud, alle gadesaelgerne var vaek, med undtagelse af en, der nu havde fundet to parablyer frem, som han forsoegte at saelge.
Begge dage har jeg vaeret ude og spise med de tre englaender, de har deres sidste dag paa Zanzibar paa loerdag, saa de er rimelig misundelige paa at jeg stadig har god tid.

Dag 22

Nok den vaerste dag laenge for mig, kunne ikke sove om natten og kort tid efter moskeerne have kaldt til morgenboen (kl 5) kastede jeg op, indtil jeg ikke have mere vaeske i kroppen. Derefter kunne jeg ikke sove og lade mig til at se en live kamp fra NFL. Fik en del vand og taget en pille mod rejsedirrie, men have det stadig daarlig og helt afkraftede. Kastede op endnu engang, hvorefter jeg faldt i soevn. omkring kl 8 skulle jeg ned til dykkercentret for at sige jeg ikke kunne dykke den dag og hoere deres mening om hvad jeg skulle goere. Tog min maleria pille og drak lidt vand, men efter 30 meter gang fra huset jeg kastede op endnu en gang og kunne naesten ikke gaa. Resten af dagen sov jeg og laa ved Tempo hotel, kaempede mig igennem en cola, uden at det kom op igen, fik ogsaa noget vand og begyndte at foele mig bedre. Om aften var jeg ude at spise med Lauren, Rosie og Sam, Jeg fik kylling pilau, men kunne slet ikke spise alt det mad, som svare til et normal maaltid. Det var dog super godt med noget mad og jeg kunne naesten ikke maerke jeg have haft saa daarlig en morgen. Jeg var dog stadig helt udmaettede og faldt forholdsvis tidlig i sovn den aften.

Dag 21

I dag er jeg kommet et skridt nemmere at blive en DM, jeg har bestaade alle mine demostrationsskills i poolen og jeg er faardig med de fysiske test. 400 m svoemning, uden udstyr, 800m snorkel svoemning, 100 m bjergning af treat dykker med fuld udstyr og flyde 15 min i vandet, med de sidste 2 min med haengerne over vandetoverfladen.
Saa jeg mangler endelig kun et par dages arbejde foer jeg er faerdig, men jeg lade det tage ekstra tid, for saa laere jeg mere og der bliver ingen tvivl medhensyn til betaltning af dykkende.

Dag 19 + 20

Det har vearet to meget travle dage, der er virkelig komemt tempo paa vores kursus. Dykning om morgen og i poolen om eftermiddag. Mens jeg skriver dette er klokken kun 8 om aften og foeler allerede jeg kunne sove, min doegnrytme er lige saa stille vendt om til at vaagne tidlig og sove tidlig. Tror det haenger sammen med solen og kulturen. De kalder tiden efter middag, for aften og efter kl 10 for nat.

Dag 18

Har vaeret i poolen for anden gang, for at oeve skills, Det gik meget bedre denne gang og fik stortset kun 5 taler og nogen enkle 4, Beto er heller ikke ligesaa haard til at give point som debbi. Igennem hele mit DM kursus bliver jeg bedoemt ud fra en 1 til 5 skale, hvor 3 er at man udfoerte opgave, som en OWD'er. Ellers er livet ved at komme tilbage til sit normale tilstand efter Eid, jeg har ogsaa laert at finde rundt i Stone Town smaa gader. Kan nu komme fra huset, over til markedet og ved hele tiden hvor havnen og vandet er henne. Det er noget af en bedrift naar der er meget faa vejnavne i byen og ingen skilte.

Dag 17

Idag ankom de 2 nye DMT, de skal tage hele kursuset paa 11 dage, saa de for travlt. Det har ogsaa betydet at tempoet paa mit kursus er sat i vejret. I dag skulle jeg spille bevidstloes dykker og de skulle faerdigoer deres RD, hvor de skulle redde mig. Om eftermiddagen var der laesning paa programmet. Saa er helt smadret om aften og falder i sovn omkring kl 10 hver dag.

Dag 16

I dag er det Eid, men jeg har vearet skuffet over saa lidt man saa til det. Alle butikker og altid var lukket, familien jeg bor hos var vaek da jeg kom hjem og man saa kune faa personer paa gaden, godt nok var de alle finde og klar til fest, men tror det meste forgik indenfor eller et sted jeg ikke var.