Dag 64, 65 ... 76

De sidste dage i Tanzania

Tirsdag den 18. nov. tog jeg fra Mombasa, i Kenya, til Dar es Salaam i Tanzania. Turen gik fint og det eneste mindre problem var at komme ind i Tanzania igen, maatte vente ti minutter foer de vil lukke mig ind. Jeg var tilbage paa Zanzibar og i Stone Town, siden jeg var taget afsted, er der sket en masse ting: Debbi og Beto har sloget op, men bor stadig sammen og arbejder sammen, det sidste der skete inden jeg tog afsted var at de ville proeve at faa det til at fungere igen. Beto var dog kommet saa lang tidligere at han kiggede efter flybilletter hjem. Saa har Rasidi koert en turist ned paa hans motorcykel og ligger paa hospitalet, han kom dog ud en uge foer jeg tog afsted og havde et stort ar omkring hans oeje. Oveni hans hospitalsindlaegges, saa har hans to konener at slogs og hende der bor i Stone Town (i det hun jeg ogsaa bor) flyttede saa til main land og huset var helt tomt. Paa den triste dag, for Rasidi, hvor jeg tog afsted, kom hans kone tilbage.
Mere omkring romatikken, Nichole, den anden DMT har fundet sig en lokal afrikaner, som hun dater nu. Rart underlig forhold, hun er bossen og broedfoeder ham hver dag og han tager hende ud til forskellige ting. Jeg var med ude at hoere en lokal undergrundsartist festival. Meget fedt at opleve, at man ikke laengere var turist og lavede turist ting, men var blandt 100 afrikaner, der ikke lade maerke til hos faa mzugu'er.
De dyk jeg har haft sinden jeg kom tilbage tilbage til oeen har vaeret de bedste nogensiden. Jeg var en tur op til Mnemba dagen efter jeg ankom til Stone Town, paa det andet dyk deroppe, lige foer vi hoppede i, saa vi en delfin faa meter fra baaden, i vandet saa vi en haj, hvid tippede rav haj, mange pilrokke, 5 skildpader og super mange fisk i alle forskellige stoerrelser. I Stone Town var vi en dag ude at dykke vores 40 meter og 30 meter vrag. Paa 40 meter vraget, saa vi en kaempe crouper, har aldrig set saa stor en fisk foer og paa vej op, svoemmede en mindre stime af store baracuda'er forbi os. Ellers har jeg "arbejdede" som DM, ledet flere dyk og lavet forskellige andre tind.
Den sidste weekend i Afrika, var jeg sammen med Anne i Dar es Salaam, vi var dog begge syge og tilbragte det meste af tiden med at sove eller vaere ynkelige over vores sygdom.

Dag 58+59+60+61+62+63

Var efterhaanden traet af lange busture, saa har vaelgt at bruge nogen penge paa en kortflytur til Mombasa, det var laekkert at man bare kunne saette sig ind i flyver og vide at man ville vaere fremme om mindre end en time. Jeg ankom til Mombasa midt om efterdagen og jeg havde tid til at tage et dejlig kold bad foer jeg tog ud for at finde noget mad. Mombasa ligger ved kyster og derved er varmt, klamt og fugtigt, modsat Nairobi, der ligger i hoejlandet og derfor har et koldt klima, omkring 20 grader mens jeg var der. Det er ogsaa en anden kultur i Mombasa, den samme som paa Zanzibar og andre steder langs kysten, Swahili (blandningen af afrikaner og alle kolonimagterne gennemtiden). Det er ogsaa synligt at den gamlebydel har lidt af de samme traek oversig, som Stone Town, bare ikke i samme omfang.

Torsdag besoegte jeg Anne's familie i Mombasa og spiste med til aftenmad. De er alle meget soede og "hendes" onkel eller faetter er meget skoer, han er af samme stamme, som Obama og Kenyas primier minister. Mens jeg var der snakkede han ikke om andet end hans stamme og alt hvad han havde lavet (99% af hvad siger er logn).

blogs.kilroytravels.dk/anneidenstoreverden

Dette er Annes blog og der kan i laese mere om hendes familie, under et af hendes indlaeg.

Weekenden var Anne og jeg sammen og saa lidt af Mombasa og ellers bare snakkede om hvad der var sket for os begge. Loerdag aften, var planen at vi skulle i byen med de andre MS'er. Vi startede paa en lokal pub, uden i deres forstad og derfra skulle vi videre, men da Anne havde haft ondt i maven hele dagen, valgte vi at tage hjem i stede for at tage videre. Det vidste sig at vaere rart heldig, da den Matatu de havde lejet hele natten gik i stod da de skulle hjem fra byen (de endte ogsaa paa en anden discotek end de ville) og deres lokalguide og cheffoer var begge to blevet alt for fulde.

Soendag var der doemt toemmermaendsdag, med en tur i biografen. De har en rigtig fin biograf uden for Mombasa, hvor alt ligner Danmark eller andre lande i vesten. Der var en som havde bestemt (mens hun stadig var i Danmark) at hun ville se James Bond, saa vi noed bare at vaere lidt vaek fra afrika, men foer filmen startede, vidste de Kenyas flag og spillede deres nationalsang. Hele biografen rejste sig op, som man goer i kirken, naar der bedes boen. Saert og det oedelagde vores illusion om vi ikke laengere var i afrika.

Min sidste dag i Mombasa, var mandag og der havde jeg planlagt en dykkertur. Dykkende var henholdvis et vragdyk og revdyk. Vraget var sunken med vilje for 5 aar siden og ligger flot paa 30 meters dybde og gaar op til 15 meter og laengen paa vraget er 71 meter. Det var mange flotte store fisk omkring. Det andet dyk var langs et koralrev, det var rigtig flot og der var mange store angel og bat fish. Det var fedt at komme et andet sted hen at dykke og se lidt andre ting end hvad der er omkring Stone Town

Det mest saere jeg har oplavet i Mombasa, var ude i Annes slumkvater. Der var en lille smal vej, de ikke kunne bruge til noget fornuftig og derfor havde beborerne valgt at stille to kaempe hoejtaler op og ellers bare saette sig ned og se paa dem spille hoejt afrika rap (staerkt inspriraret af amerikansk). Virkelig underligt at se paa.

Dag 54+56+57

Dag et efter kili, har skiftede hotel, til et der ligger inde i Moshi. Det har vaeret en rigtig tilbage til virkeligheden dag, har tjekkede mail, nyheder og div. ting paa nettet. Det har vaeret rigtig laekkert slev at kunne bestemme hvad man vil og hvornaar man vil goere tingene, plus man selv kunne finde noget mad og faa det man har lyst til.
Der udover har jeg bestilt en busbillet til Nairobi, saa soendag morgen var det med mini bus, foerst til Arusha, derfra skifte til en anden minibus til Nairobi. Busserne har nok vaeret de fineste jeg har rejst med hernede, naersten alt virkede som det skulle. Vejen til Nairobi var dog super daarlig. Paa Kenya siden, var de igang med stoerre vejarbejde. Saa hele den gamle vej er under ombygning, saa vi koerte paa en grusvej stortset hele vejen til Nairobi.
Selve VISA ansoegningen til Kenya gik hurtig og smertefrit. Det tog under en halvtime at ordne hele bussen (omkring 10 personer) :)
I Nairobi havde jeg heldigvis bestilt et hotelvaerelse, paa et hotel lidt udenfor byen. Jeg havde reseveret en seng i en sovesal, men da jeg var den eneste mzugu og de ikke ville blande mzugu og africa, fik jeg mit egnet vaerelse, med tv, for samme pris, laekkert. Jeg blev i alt 3 naetter paa hotelet og tiden gik med at ansoege om VISA til Thailand og ellers bare udforske Nairobbery's midtby. Byen er endelig mest bare kontorbygninger og butikker. Alle gamle kolonibygninger, blev revet ned efter Uhuru (Det er Swahili og betyder frihed).

Kilimanjaro tur

Grunden til min tur til Moshi, var at vandre op af Kilimajaro. Jeg havde bestilt turen hjemmefra og med i prisen var der en overnatning på dejlig hotel udenfor Moshi. Det er et rigtig safari/vandre hotel. Stortset alle gæsterne overnætter der kun før eller efter deres udflugt. Jeg nyd dagen før min vandre med at udforder mig selv i svømning, jeg øver mig i at svømme så langt så muligt på et åndedrægt. Jeg endte med at kunne svømme to banelænger af 17,6m og det tog omkring 45 sekunder. Det er hidtil min rekord, i forhold til hvad jeg har kunne gøre i poolen i Tembo hotel.

Om eftermiddagen var der en kort gennemgang af vores rute og vi mødte vores guide, vi skulle følge de næste dage, for mit vedkommende var det en 7 dages tur, 5,5 dag op og 1,5 dag ned.

Dag 1

18 km, 5-7 hours.

Dagen starter tidlig, skal have pakkede min taske, fundet ud af hvad jeg ville have i min dagstaske, hvad der skal med bægerne op og hvad jeg skal deponere på hotelet. Derefter føgler morgenmad og betaltning for dette døgn på hotellet. Man skriver blot under på sin regning og så regner de sammen til sidst hvad man skal betalte.

Omkring kl 9 er det tid til at komme afsted, vi blev kørt til porten til nationalparken, som ligger i 1,490 m højde. Derfra var det vandring op til vores første lejre, kaldet Machame hut, som ligger 2,980 m.o.v. Turen op til lejreren var igennem regnskov, meget fedt at komme ind i total anderledelse miljø. Jeg synes det var en rigtig hård start og min ben var ikke helt klar til at skulle starte med en 5 timers vandretur. Allerede på denne dag kunne man mærke at man kom højere op og derved et mindre partialtryk af oxegen (mindre ilt per indåndning). Da vi ankom til lejren var mit telt allerede sat op og min taske var anbragt i telte, kan ikke være meget nemmere at camper. Efter som tid fik jeg serveret popcorn og the/caffe i mit madtelt, der er den ene halvdel af stafftelte. Vi var omkring 12 hvide personer der tog denne rute (det skulle vise sig at de fleste have et 6 dages program) så eftermiddagen blev også brugt på at møde nogen af de andre og ellers bare sladre lidt. Kl 6 blev der serveret aftensmad, som bestod af alt for meget mad, startede med en suppe, så noget ris og kød og derefter frugt. Der var ikke en dag jeg kunne spise alt det.

Dag 2

9 km, 4-6 hours.

Dagens program lyd på Machame hut til Shira 2 camp site(3,840 m.o.v.) hele turen op gik igennem et andet landskab en dagen før, der var flere stor stensætninger og der var mere plads mellem planterne, som var af en art jeg ikke havde set før. Landskabet bliver kaldt for hede, men lyng så jeg ikke noget af, mere stor og høje underlige planter. På denne tur var der en virkelig flot udsigt, da vi nu var over trægrænsen. Mt Meru stod meget flot og høj ude i horisonten. Efter vi var nået frem til vores lejre for natten og nogen timers afslappning var det tid til en tur op af bjerget til omkring 4200m.o.v. og tilbage igen for at speede afklimatiseringen op. Efter disse to dage på bjerget, er jeg virkelig begyndt at sove meget. Dels pga. Alt det vandring og så fordi der bliver meget koldt om morgen, allerede om morgen dag 3 var der ca. 0 grader og den sovepose jeg have lånt, som skulle holde en ekstrem temperatur på -29 grader, have nok problemer med at holde mig varm.

Dag 3

15 km, 7 hours.

Denne dag skulle blive den hårdeste, udover summitday, vi bevægede os fra Shira 2 camp, over Lava Tower, 4,630 m.o.v., og videre til Barranco camp i dejlige 3,950 m højde. Det var en kraftig stigning hele vejen op til Lava Tower og den føles rigtig lang, deroppe holdte vi en frokostpause, hvor mine bæger have taget mit bord og stol med op, så jeg kunne sidde ordenlig. Meget mærkelig, men endelig lidt rart. Det gjorde nogengange ondt i øjene at se hvordan deres service overfor mig, bare blev for meget, men man kunne ikke rigtig bede dem om at lade vær, for så følte de ikke at de havde gjord deres arbejde ordenlig. Af de andre Mzugu´er blev det kaldt for en resturan, med den service jeg fik, de var ikke fra Zaratours. Vejen ned fra Lava Tower, begyndte det at regne og det fortsætte hele aften og stoppede først omkring kl 10. Så stortset alle blev meget våde og de fleste var missundelige på mine Helly Hansen regnbukser, da jeg stortset ikke blev våd og nyd endelig bare vejret.

Dag 4

13 km, 8 hours (dækker bade over dag 4 og dag 5).

En meget rolig dag, starede med en fantastisk vægbjergbestining. Gik storset lige op og varede i omkring en time til halvanden. Derfra gik ned, op, ned, op, ned, ned og til sidst meget op igen. Vi skulle sove i noget der bliver kaldt Karanga Camp, der ligger i samme højde som Banrranco. Dette var også dagen hvor vi blev spilte op, så dem der kun ville bruge 6 dage, tog videre til Barafu camp (basecamp før den endelig opstigning). Det var rimelig irritererne, da dem jeg snakkede mest med var i den gruppe der fortsætte videre og der var kun et blegisk par tilbage, hvor kun manden snakkede lidt engelsk, ellers kunne de fransk, resten af dem som var tilbage kendte jeg ikke og havde ikke set før. Fordi dagens vandring var kort, have vi en lille vandretur op til 4300 m.o.v. lige før solnedgang.

Dag 5

13 km, 8 hours (dækker bade over dag 4 og dag 5).

Jeg valgte at stå meget tidlig op, i håbet om at jeg kunne sove om aften, så jeg var allerede i Barafu Camp, 4,550 m.o.v. omkring kl 9.30. resten af dagen skulle så bruges på at samle krafter og ellers bare vente til middagnat, hvor dagen store opgave ventede. Selve vandringen op til Barafu var meget simple, mine ben var begyndt at tilpasse al den vandring og landskabet have igen skiftede, denne gang til alpeørken. Hele lanskabet virkede meget tørt og der var ikke en eneste plante der levede her. Hvad jeg har læst mig frem til, svingere temperaturerne også fra -10 grader til 30 varme grader i løbet af et døgn. Jeg var så bare heldig med at dette tidspunkt af året, er lige i starten af den lille regntid og i starten af sommeren. Så jeg oplavede ikke koldere end omkring -10 grader på toppen og så ellers varmere ned af bjerget. Da det var i begyndelse af en regntid, som normal betyder det regner om dagen og klart om natten, var det lige modsat denne dag. Gruppen foran mig, havde bestiget toppen i snevejr og det skulle eftersigende være rigtig koldt.

Dag 6

7 km up, 23 km down, 8 hours up, 7-8 hours down.

Dagen startede omkring midnat og føles uendelig lang. De 7 km, som der var op, var alle med en stigningsprocent på op mod de 40 grader. Sammentidig med at man skulle op, skulle man passepå med ikke at gå for hurtig pga. Højden vi bevæge os i. Jeg have det nemmest, hvis jeg kunne have en vis tempo og på denne måde holde mine ben i gang. Sammentidig med at jeg kom længere og længere op, jo mere ondt i hovedet fik jeg. Jeg troede det var pga. Af højden og dette betyd at jeg blev nød til at holde en del pause, også bare for at få vejret. Pga. Højden er mængden af ilt i luften, omkring halvdelen af hvad den er ved vandets overflade. Jeg lykkes at komme op til toppen, kort tid efter solopgangen, hvilken var utrolig flot og et fantastisk syn. Efter de billeder man bare skal tage og nyde at man lykkes denne uges kæmpe udfordring, var det også tid til at komme ned igen. Det var rigtig koldt, bare at stod deroppe og jeg har sidenhen fundet ud af at min hud har taget småskade af det. Vejen ned til Barafu camp var meget hårdere ende turen op og min hovedpine tog til. Dette gjorde mig klarover at det ikke var højden, men søvnmanglen der var oversagen. For hver skridt jeg tog, kunne jeg mørke det hammere oppe i baghovedet. Jeg have mistede det meste af lysten og ville endelig bare tilbage til en normal seng på det tidspunkt. Tilbage i Barafu camp, fik jeg 1½ times søvn og var frisk som en fulg til at tage ned til Mweka Hut (3,100 m.o.v.) sammentidig med at jeg begyndte at vandre, begyndte det også at regne. Dette regnvejr skulle stå på resten af dagen og dagen efter. Jeg tror jeg kom frem til lejren omkring to tiden og sov stortset resten af dagen.

Dag 7

15 km, 3 hours

Minder meget om dag 1, turen gik igen ned igennem regnskoven og denne gang regende det hele tiden. Jeg var for smadret til at set på naturen og mine ben gik nærmest bare automatisk. Allerede kl 9 var jeg fremme ved porten, 1,980 m.o.v. og fik nu overbragt mit bevis for at jeg lykkes at bestige Kilimanjaro og skulle skrive den sidste linje i deres registeringsbøger. For hver lejre man besøger, indskriver man sig med navn, aldre, nationalitet, beskæftigelse, guide, licens nr. Antal dage, antal bægere. Så man må sige de har rimelig godt styr på en. Nu gik turen tilbage til hotellet og vaske alt mit tøj, ligge i en rigtig seng, drikke ren vand, som ikke smager af støv, tage et bad osv.