Det bedste dyk jeg har haft hernede, var sidste fredag. Vi har haft en gruppe russere, der bookede hele ti dyk med os. Vores dykkercenter har kun ¾ dykkersteder og derfor kunne det nemt blive lidt kedelig for dem i længden. De valgte så at fredag aften skulle de havde et natdyk. Jeg tog med sammen med Marek og Roel for at have vores egne fun dive og hvilken et det skulle blive. Der er så meget mere liv om natten og lige meget hvor man kiggede hen, så man tusindvis af rejer, søpølser og søpindsvin. Alt dette liv, var med til at dykket aldrig blev kedelig og hvor ville jeg ønske vi kunne kun dykke om natten. På denne måde kunne jeg også sove længe, gå mere i byen og alt ville passe til min døgnrytme. Måske skulle man åbne sit egne dykkercentre med speciale i natdyk :D
Jeg er ked af ikke at kunne vise Jer denne oplevelse, da det er meget besværlig at tage billeder om natten, så hermed en opfording til Jer alle til at tage OWD med deep spec og nigth spec!
mandag den 20. juli 2009
Den endelig personal statsment
It started off like any typical morning at the dive site. Just offshore there was a dhow, a traditional Arab sailing vessel, waiting for us in the placid turquoise water to bring us out to the reef off the coast of Mnemba, Zanzibar, where I worked as part of a dive team. While we were gearing up, a group of playful dolphins swam around the dhow, the first sign that the dive was going to be a special event. I already had a good feeling as I prepared to descend into blue, and I was not disappointed. Almost as soon as my eyes were under water, I was met with the sight of a curious whitetip reef shark, and afterwards, an explosion of marine life. Besides stingrays, sea turtles, and feathery nudibranchs I saw a multitude of reef fish: batfish, triggerfish, angelfish, and clownfish. During the next hour of the dive I saw almost every kind of fish I knew of that was living in that area of the ocean. It was like walking around in an aquarium exhibit. After the dive it was hard to remember all I saw because it was so overwhelming. It was if the collective sights of the fifty dives before had been condensed into one amazing and pinnacle experience. What impressed me the most was how seeing so much marine life at one time was like a snapshot of the entire reef ecosystem at work, each animal distinct in its own right, and yet at the same time part of something marvellous, something bigger. I then realized that the dive was so special because it gave me a picture of the whole intricate system, instead of the bits and pieces I usually experienced on a typical dive.
My interest in science is rooted in passion for understanding the physical world; to discern how organisms and systems are built and how they develop and interact. I had been interested in mathematics from a young age, and in school I was introduced to other parts of the science world. In my high school years, I studied a wide range of science subjects and decided to do my A-levels in mathematics, physics, and health and lifestyle. Besides my classroom studies, I also attended public lectures at the University of Aarhus in Denmark. These lectures included everything from the autobiographies of scientists and cryptology to the latest news about partial physics. My interest in diving, however, was more recreational in nature rather than scholastic. I always enjoyed being in water, either in a pool or ocean, and decided to complete a program in skin diving. In this program I tried scuba diving, and from that moment I wanted to work in a dive center.
Later, I started taking courses in order to become a professional diving instructor. I took my first course in 2005 in Denmark, and in 2008 I completed my dive master courses in Zanzibar, Tanzania. I have worked in a number of dive sites around the world, including the Similan Islands in Thailand, and I currently am a dive master in Greece. Through these diving jobs I have gotten to really know a new world. As a dive master, I often dive every day, and the more I experience and see marine life up close, the more I want to learn about the way the marine world works and operates. The more I learn about the marine ecosystems, the more it has become obvious to me that there is a need for better sustainability programs. It is sad to see how the underwater world is stressed by the humans’ world through over fishing, over diving, and pollution. I would like to give my contribution to a better understanding of the marine world, and to participate in sustaining that world instead of merely enjoying it as a diver. Although I began diving because it was fun, I now see my work experience as a dive master as part of a bigger commitment. I would like to learn more about the marine world not only to satisfy my interest in science, but also to learn how to best preserve the world I experienced on that unforgettable dive.
Dette er ansøgningen jeg har sendt til James Cook University, den er blevet til ved hjælp fra Tanya, en jeg har mødt fra USA, så mange tak til hende!
My interest in science is rooted in passion for understanding the physical world; to discern how organisms and systems are built and how they develop and interact. I had been interested in mathematics from a young age, and in school I was introduced to other parts of the science world. In my high school years, I studied a wide range of science subjects and decided to do my A-levels in mathematics, physics, and health and lifestyle. Besides my classroom studies, I also attended public lectures at the University of Aarhus in Denmark. These lectures included everything from the autobiographies of scientists and cryptology to the latest news about partial physics. My interest in diving, however, was more recreational in nature rather than scholastic. I always enjoyed being in water, either in a pool or ocean, and decided to complete a program in skin diving. In this program I tried scuba diving, and from that moment I wanted to work in a dive center.
Later, I started taking courses in order to become a professional diving instructor. I took my first course in 2005 in Denmark, and in 2008 I completed my dive master courses in Zanzibar, Tanzania. I have worked in a number of dive sites around the world, including the Similan Islands in Thailand, and I currently am a dive master in Greece. Through these diving jobs I have gotten to really know a new world. As a dive master, I often dive every day, and the more I experience and see marine life up close, the more I want to learn about the way the marine world works and operates. The more I learn about the marine ecosystems, the more it has become obvious to me that there is a need for better sustainability programs. It is sad to see how the underwater world is stressed by the humans’ world through over fishing, over diving, and pollution. I would like to give my contribution to a better understanding of the marine world, and to participate in sustaining that world instead of merely enjoying it as a diver. Although I began diving because it was fun, I now see my work experience as a dive master as part of a bigger commitment. I would like to learn more about the marine world not only to satisfy my interest in science, but also to learn how to best preserve the world I experienced on that unforgettable dive.
Dette er ansøgningen jeg har sendt til James Cook University, den er blevet til ved hjælp fra Tanya, en jeg har mødt fra USA, så mange tak til hende!
mandag den 13. juli 2009
Opdate fra den travle højsæsontid
Der er sket lidt af hver siden jeg sidst har skrevet herinde. Først og fremmest har jeg flyttede til min egen lejlighed, der ligger mit i den gamle by. Det er en rigtig fin lille lejlighed. der nok har mindre end 20 kvm2. Den har dog det jeg skal bruge, i stuen er mit køkken og et bord hvorved jeg kan spise, samme etage har jeg mit badeværelse, alt er meget basis og ikke nogen fine fancy sager. På min 1. Sal har jeg min seng og plads til at kunne opbevar al mit tøj. Denne fine lejlighed koster det samme som en seng i sovesalen på vandrehjemmet, så er meget glad for at have fået den. Kan jo altid gå tilbage til vandrehjemmet og feste.
Det er dog ikke kun lejligheden der nyt, jeg har også fået nye kollegaer og der er kommet mere liv i dykkercentret. Den første nye kollega jeg fik er en fyr fra Holland, han er kørt hertil på hans motorcykel og have ikke rigtig nogen planer med hans rundrejse, udover han gerne ville ende i Australien. Han er hverken DM eller INST, men arbejder som alt mulig mand. Hans løn ville blive i form af AOWD og RD kursus. Dagen efter ankom Ania, der er polak, hun har arbejdede 4 år i London og siden været på Kho Tao, øen jeg først have i tankerne da jeg planlage min rejse. Det er planen at hun skal være her sæsonen ud, modsat de to sidst ankommen. Den ene har været her sidste år også, han hedder Sergej, måske stavet på en anden måde, han kommer fra Letland og skal være her i højsæsonen og skal tage sig af gæster der kun kan russisk og ellers indgå i teamet. Den sidst ankommen er Mark, der også er Polen. Uden at have alt for mange fordomme, så er han meget mere polak end Ania, hun afskyer ham allerede efter to dage og begrunder hendes rejse fra Polen med Mark opførelse og væremåde, der er typisk polsk. Mark skal ligeledes også kun være her i juli og august.
Da med alle disse nye personer i teamet har der været lidt hektisk den sidste uge og Stephan og jeg har mere eller mindre stået for al ansvaret, da det er os der ved hvad der skal forgå osv. Vi have dog et godt møde torsdag aften efter arbejde. Her kom Bra, vores fotograf og daglige manager, med et oplæg om hvordan en arbejdsdag skulle forgå og Stephan talte om dykkende og især hints til hvordan et DSD forløb skulle forgå. Ikke rigtig noget nyt for mig og jeg kunne koncentrer mig om at finde punkter Stephan ikke kom omkring. Hvilken ikke var mange, da han er fra Canada, mere præcis fransk Canada, så han har ry for at kunne snakke hele dagen om ingenting og især når det kan forgå på hans modersmål, fransk. Samme dag var vi alle ude og spise. Det var en anden måde at være ude at spise på end hjemme i Danmark. Først og fremmest så bestiller man ikke sin egne mad, der bliver bestilt til bordet og så går tallerknerne på runde. Hver gang den passer dig skal man tage lidt fra dem. På denne måde har man hele tiden lidt mad på sin egen tallerken. Det samme sker med øllet, hver har et lille glas og man tommer en øl af gangen. I løbet af et par timer er man godt mæt og har fået nok af drikke og bordet flyder med ølglas og tomme tallerkner. Tjenerne venter med at tomme ens bord til man går, da jo mere der står på bordet, jo rigere er selskabet og dette er måde man viser lokalsamfundet sin rigdom. Alle måltider bliver sluttede af med Raki, der er en græsk spiritus. Smagen er meget specielt og kan ikke rigtig beskrives, nogen synes den minder om snaps, andre om tequila osv. De første gange man smager det, er det noget af det værste der findes. Det er derfor vi på vandrehjemmet kaldte det Reka, da det er denne lyd man udtrykker efter at drukken et short.
I aften var så første gang jeg fik taget mig sammen til at lave mad i mit nye køkken, meget simple aftensmad, bestående af græsk salat og en frappe. Græsk salat er en blanding af agurk, tomat, løg fetaost, oregano og masser af oliven olie. Grækerne bruger ekstrem meget olie på al deres mad, som Lizzy sagde da jeg ankom, i starten brugte hun 2 liter olie på et år, nu bruger hun 17 liter. En frappe er grækerne ynglings kaffe, hernede er den lavet af nes cafe og kold vand og de drikken det hele dagen. Den græske kaffe kultur er slet ikke ligeså udviklet som den danske eller deres nabo til vest, Italien. De synes det er for varmt at drikke ”normal” kaffe om dagen og derfor ser man kun folk drikke instans kold kaffe. Så jeg savner en ordentlig tilberedt kop kaffe, hvem sender sirup?
Det er dog ikke kun lejligheden der nyt, jeg har også fået nye kollegaer og der er kommet mere liv i dykkercentret. Den første nye kollega jeg fik er en fyr fra Holland, han er kørt hertil på hans motorcykel og have ikke rigtig nogen planer med hans rundrejse, udover han gerne ville ende i Australien. Han er hverken DM eller INST, men arbejder som alt mulig mand. Hans løn ville blive i form af AOWD og RD kursus. Dagen efter ankom Ania, der er polak, hun har arbejdede 4 år i London og siden været på Kho Tao, øen jeg først have i tankerne da jeg planlage min rejse. Det er planen at hun skal være her sæsonen ud, modsat de to sidst ankommen. Den ene har været her sidste år også, han hedder Sergej, måske stavet på en anden måde, han kommer fra Letland og skal være her i højsæsonen og skal tage sig af gæster der kun kan russisk og ellers indgå i teamet. Den sidst ankommen er Mark, der også er Polen. Uden at have alt for mange fordomme, så er han meget mere polak end Ania, hun afskyer ham allerede efter to dage og begrunder hendes rejse fra Polen med Mark opførelse og væremåde, der er typisk polsk. Mark skal ligeledes også kun være her i juli og august.
Da med alle disse nye personer i teamet har der været lidt hektisk den sidste uge og Stephan og jeg har mere eller mindre stået for al ansvaret, da det er os der ved hvad der skal forgå osv. Vi have dog et godt møde torsdag aften efter arbejde. Her kom Bra, vores fotograf og daglige manager, med et oplæg om hvordan en arbejdsdag skulle forgå og Stephan talte om dykkende og især hints til hvordan et DSD forløb skulle forgå. Ikke rigtig noget nyt for mig og jeg kunne koncentrer mig om at finde punkter Stephan ikke kom omkring. Hvilken ikke var mange, da han er fra Canada, mere præcis fransk Canada, så han har ry for at kunne snakke hele dagen om ingenting og især når det kan forgå på hans modersmål, fransk. Samme dag var vi alle ude og spise. Det var en anden måde at være ude at spise på end hjemme i Danmark. Først og fremmest så bestiller man ikke sin egne mad, der bliver bestilt til bordet og så går tallerknerne på runde. Hver gang den passer dig skal man tage lidt fra dem. På denne måde har man hele tiden lidt mad på sin egen tallerken. Det samme sker med øllet, hver har et lille glas og man tommer en øl af gangen. I løbet af et par timer er man godt mæt og har fået nok af drikke og bordet flyder med ølglas og tomme tallerkner. Tjenerne venter med at tomme ens bord til man går, da jo mere der står på bordet, jo rigere er selskabet og dette er måde man viser lokalsamfundet sin rigdom. Alle måltider bliver sluttede af med Raki, der er en græsk spiritus. Smagen er meget specielt og kan ikke rigtig beskrives, nogen synes den minder om snaps, andre om tequila osv. De første gange man smager det, er det noget af det værste der findes. Det er derfor vi på vandrehjemmet kaldte det Reka, da det er denne lyd man udtrykker efter at drukken et short.
I aften var så første gang jeg fik taget mig sammen til at lave mad i mit nye køkken, meget simple aftensmad, bestående af græsk salat og en frappe. Græsk salat er en blanding af agurk, tomat, løg fetaost, oregano og masser af oliven olie. Grækerne bruger ekstrem meget olie på al deres mad, som Lizzy sagde da jeg ankom, i starten brugte hun 2 liter olie på et år, nu bruger hun 17 liter. En frappe er grækerne ynglings kaffe, hernede er den lavet af nes cafe og kold vand og de drikken det hele dagen. Den græske kaffe kultur er slet ikke ligeså udviklet som den danske eller deres nabo til vest, Italien. De synes det er for varmt at drikke ”normal” kaffe om dagen og derfor ser man kun folk drikke instans kold kaffe. Så jeg savner en ordentlig tilberedt kop kaffe, hvem sender sirup?
Abonner på:
Opslag (Atom)
