Der er sket lidt af hver siden jeg sidst har skrevet herinde. Først og fremmest har jeg flyttede til min egen lejlighed, der ligger mit i den gamle by. Det er en rigtig fin lille lejlighed. der nok har mindre end 20 kvm2. Den har dog det jeg skal bruge, i stuen er mit køkken og et bord hvorved jeg kan spise, samme etage har jeg mit badeværelse, alt er meget basis og ikke nogen fine fancy sager. På min 1. Sal har jeg min seng og plads til at kunne opbevar al mit tøj. Denne fine lejlighed koster det samme som en seng i sovesalen på vandrehjemmet, så er meget glad for at have fået den. Kan jo altid gå tilbage til vandrehjemmet og feste.
Det er dog ikke kun lejligheden der nyt, jeg har også fået nye kollegaer og der er kommet mere liv i dykkercentret. Den første nye kollega jeg fik er en fyr fra Holland, han er kørt hertil på hans motorcykel og have ikke rigtig nogen planer med hans rundrejse, udover han gerne ville ende i Australien. Han er hverken DM eller INST, men arbejder som alt mulig mand. Hans løn ville blive i form af AOWD og RD kursus. Dagen efter ankom Ania, der er polak, hun har arbejdede 4 år i London og siden været på Kho Tao, øen jeg først have i tankerne da jeg planlage min rejse. Det er planen at hun skal være her sæsonen ud, modsat de to sidst ankommen. Den ene har været her sidste år også, han hedder Sergej, måske stavet på en anden måde, han kommer fra Letland og skal være her i højsæsonen og skal tage sig af gæster der kun kan russisk og ellers indgå i teamet. Den sidst ankommen er Mark, der også er Polen. Uden at have alt for mange fordomme, så er han meget mere polak end Ania, hun afskyer ham allerede efter to dage og begrunder hendes rejse fra Polen med Mark opførelse og væremåde, der er typisk polsk. Mark skal ligeledes også kun være her i juli og august.
Da med alle disse nye personer i teamet har der været lidt hektisk den sidste uge og Stephan og jeg har mere eller mindre stået for al ansvaret, da det er os der ved hvad der skal forgå osv. Vi have dog et godt møde torsdag aften efter arbejde. Her kom Bra, vores fotograf og daglige manager, med et oplæg om hvordan en arbejdsdag skulle forgå og Stephan talte om dykkende og især hints til hvordan et DSD forløb skulle forgå. Ikke rigtig noget nyt for mig og jeg kunne koncentrer mig om at finde punkter Stephan ikke kom omkring. Hvilken ikke var mange, da han er fra Canada, mere præcis fransk Canada, så han har ry for at kunne snakke hele dagen om ingenting og især når det kan forgå på hans modersmål, fransk. Samme dag var vi alle ude og spise. Det var en anden måde at være ude at spise på end hjemme i Danmark. Først og fremmest så bestiller man ikke sin egne mad, der bliver bestilt til bordet og så går tallerknerne på runde. Hver gang den passer dig skal man tage lidt fra dem. På denne måde har man hele tiden lidt mad på sin egen tallerken. Det samme sker med øllet, hver har et lille glas og man tommer en øl af gangen. I løbet af et par timer er man godt mæt og har fået nok af drikke og bordet flyder med ølglas og tomme tallerkner. Tjenerne venter med at tomme ens bord til man går, da jo mere der står på bordet, jo rigere er selskabet og dette er måde man viser lokalsamfundet sin rigdom. Alle måltider bliver sluttede af med Raki, der er en græsk spiritus. Smagen er meget specielt og kan ikke rigtig beskrives, nogen synes den minder om snaps, andre om tequila osv. De første gange man smager det, er det noget af det værste der findes. Det er derfor vi på vandrehjemmet kaldte det Reka, da det er denne lyd man udtrykker efter at drukken et short.
I aften var så første gang jeg fik taget mig sammen til at lave mad i mit nye køkken, meget simple aftensmad, bestående af græsk salat og en frappe. Græsk salat er en blanding af agurk, tomat, løg fetaost, oregano og masser af oliven olie. Grækerne bruger ekstrem meget olie på al deres mad, som Lizzy sagde da jeg ankom, i starten brugte hun 2 liter olie på et år, nu bruger hun 17 liter. En frappe er grækerne ynglings kaffe, hernede er den lavet af nes cafe og kold vand og de drikken det hele dagen. Den græske kaffe kultur er slet ikke ligeså udviklet som den danske eller deres nabo til vest, Italien. De synes det er for varmt at drikke ”normal” kaffe om dagen og derfor ser man kun folk drikke instans kold kaffe. Så jeg savner en ordentlig tilberedt kop kaffe, hvem sender sirup?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar