onsdag den 15. december 2010
HUET Diver
For at give en dybere forståelse af hvad Falck laver her i Aberdeen, må vi se på den off shore industri der foregår her. Ude i Nordsøen ligger der som bekendt nogen store oliefelter og de første, men også største felter der tilhøre UK ligge nordøst for Aberdeen. Så igennem de sidste 40 år har der været en fortsæt større og større udvikling af olieindustrien og nu kaldes Aberdeen for Europas energi hovedstad. Aberdeen lufthavn er udover at være en international civil lufthavn, er det også verdens travleste civile helipot med 37.000 årlige take off, der transporter omkring 450.000 passager ud til diverse olieplatforme i Nordsøen.
For et par år siden blev det lovpligtlig at alle passagerer på en helikopter, skulle igennem et off shore survival course. Det er her Falck Nutec kommer ind i billede, de tilbyder nemlig forskellige kursuser indenfor sikkerhed og har lokaler i Esbjerg, Bergen, Stavanger og i Aberdeen. Et element i mange af deres kursuser er træning i overlevelse af helikopter styrt i vandet. Denne træning foregår en HUET der er en model af en helikopter.
Det billet herover viser er en HUET, ikke den samme som de bruger her, men samme idé. Til denne træning er det påkrævet at der en sikkerhedsdykker på hver side af HUET'en og det i sin grundform mit ansvar at holde med deltagerne og hjælpe dem når de er kommer ud af helikopteren. Det der gør dette arbejde special i forhold til at arbejde i et dykker center er at alle deltagerne er tvunget til at gennemføre dette kursus og ingen er kommet af egne fri vilje. Hvis man ikke gennemføre kursuset, med 6 styrt i alt, så må man heller ikke komme om bord på en helikopter og derved mister man sit job. Så det giver en stor stress faktor ved nogen og ikke alle deltagerne kan svømme. Udover man skal tage et grundkursus er det også påkrævet at tage et opfølgende kursus hver 4. år og disse deltager, er der nogen som HADER det som pesten og måske har læggede søvnløse i flere uger over udsigten til at igen blive udsat for disse prøvelse. Så alt i alt er det arbejde med udfordringer.
Hvis i har nogen spørgsmål, så skriv endelig en kommentar ;) Ellers ser jeg nok de fleste af Jer i løbet af ugen.

torsdag den 28. oktober 2010
Billede tur i Skotland

Det fineste ved Seaton Park, resten af parken består bare af græsplæne. Kl. 8.45 ville der være studierne på vej til første forelæsning på stien på højre side.





Som lovet kom der en lille billede gang fra halls til campus. Jeg har syndt lidt og taget billederne fra google map. Turen tager omkring 15 min at gå og det bliver til en del frem og tilbage i løbet af en dag.
søndag den 10. oktober 2010
Studiet, vilde drømme og lidt flere øl
Selve studiet er startet meget roligt og det er til at finde ud af. Jeg har 4 fag på dette semester, der alle mere eller mindre har relation til marine biologi: Disse fag er Grundlæggende kemi, Organisme biologi, BUGS og Ocean & Society.
Det to første fag minder meget om en opbygning man kunne forvente i Danmark. Et vis antal forelæsninger om ugen og hver anden uge er det øvelser i laboratoriet. Indholdet er næsten også som forventet, kemi er endelig bare en omgang kemi på A-niveau på gymnasiets. Al hvad vi kommer til at lære har jeg haft så sent som sidste år på FARMA. Biologi er helt nyt for mig, men ikke noget der går hen over hovedet på mig, heldigvis.
Det der adskiller Skotland/UK fra Danmark er fagene BUGS og Ocean & Society. BUGS er et tutorials baseret fag, det ville i sin enkelhed sige at vi ikke har nogen forelæsninger i dette fag, men kun møder med vores tutor. Vi er inddelt i grupper på 4/5 som alle læser det samme, så kun sammen med Marine Biology folk (i forhold til kemi og organisme biologi, der er for alle på biologi skolen). Vores tutor er så vores lære for det næste semester og i vores tilfælde er det lektoren for School of Biology Science. Det positive ved denne læreform at man kommer rigtig tæt på ens tutor og de emne områder personen arbejder med i det daglige. jeg ser rigtig meget frem til suge viden til mig på denne måde over det næste år.
Ocean & Society er en blanding mellem forelæsninger og gruppearbejde. Det helt særlige ved dette fag er at det tværfaglig. Jeg er i gruppe med 3 andre indenfor et naturfaglig område og så er der en som læser engelsk og den sidste læser film. Så ideen er at man skulle anskue et tema med forskellige perspektiver og lære os hvordan man kommuniker denne vide ud til andre. Skal nok komme tilbage til dette fag, når jeg er blevet lidt mere kendt med det.

Nu til de vilde drømme - Billede har næsten alt med det at gøre :) Hvis I tager Jer lidt tid og tager et kik på hjemmeside her.
Dette institut laver en masse forskning og en af deres arbejdsområder er fiskepopulation omkring Grønland. Dette arbejde foregår om sommeren og er med til at bestemme næste års fiskekvoter. Til dette arbejde har benytter de bland andet studentermedarbejder og jeg har allerede været i kontakt med institutlederen. Det super ved dette arbejde, udover det har meget stor relevans med mit studie, er også det har fine økonomiske fordele og det mætte min store rejselyst. hvis jeg er så heldig at få en stillig til sommer, så bliver man ansat med en dagløn på 1795.- kr/dag og man får refunderet sin transportudgifter fra sin danske bopæl til Nuuk.
Udover dette arbejde, har jeg også en jobsamtale med det lokale dykkercenter her i Aberdeen. Skal derned på tirsdag til et interview. Arbejdet er ikke en fast stilling, men et arbejde baseret på freelance tilknytning.
søndag den 26. september 2010
Skotland
Room 110C
Esslemont House
Hillhead Halls of residence
Don Street
Old Aberdeen
24AB 1WU
I er velkommende til at sende hvad der lige falder Jer ind ;) hvis I synes det tager for lang tid med normal post kan I fange mig på +447789 138186. Jeg kan dog ikke svare på SMS eller ringe Jer op pga. jeg kun har taletidskort.
Det I nok allesammen er mest interesseret i at høre om er starten på et nyt liv, i et nyt land og ny skole. Ved ikke helt hvor jeg skal starte, der er sket så meget den sidste uge og ikke meget har mindet om starten på KU (Københavns Universitet). Her i Skotland er det meget normal at de som starter på University kommer direkte fra deres 6. år, har ikke helt fundet ud af hvad det endelig betyder, da det skotske skolesystem er specielt. De der kommer fra England kommer også lige fra skole, der hedder det bare A-levels :S Så næsten alle er omkring 18 år gamle! Er dog heldig at bo sammen med nogen som alle, med en undtagelse har haft gap years. For at tage dem i en for en, så bor jeg sammen Lucas, der skal læse jura. Han er den yngste og kommer lige fra hans A-level. Han er fra London og meget specielt. Virker ikke til han været væk hjemmefra nogensinde før og bruger det meste af tiden på at brokke sig. Han kan ikke lave mad og endelig bare meget ugidelig, bliver spændende at se ham læse alle de lovtekster man skal igennem. En anden fyr fra London er Eliot, der har haft et enkel cap year og skal læse antropologi. Lyder sejt, men glad for det ikke er mig. Eliot er meget åben og lige til, hvilken man endelig kan sige om alle i vores flat med undtagelse af Lucas. Så er der John fra nord England der skal læse til ingeniør og Stuart, vores eneste skotte. Men han gør det så også godt, han er lille, blond og spiller sækkepipe. Hvad mere kunne man forlange af en skotte. Han skal læse geologi og har brugt et år på at undervise i et eller andet sydamerikansk land. Den sidste i min flat er Ben, han hedder endelig noget andet, men fordi han er fransk og vi ikke kan udtale hans navn er det nu bare Ben. Ben er den eneste der ikke er helt ny i uni, han er her på EURASMUS og i gang med hans 3. år på økonomi.
I det område jeg bor er der fyldt med studierne, der er som om vi har vores egen lille by i byen. Der bor omkring 2500 studierne her og vi har egen butik, restaurant og bar. Så der er ikke nogen livsnødvendig grund til at bevæge sig udenfor "murerne". Stemningen heroppe er helt særlig og kan bedst beskrives som starten på efterskole. Ingen kender ingen og 99% er det første gang de bor væk fra familien.
Fra Hillhead tager omkring 15-20 min at gå ned til uni og campus. Turen derned er rigtig flot og jeg ville i løbet af ugen tage nogen billedere af ruten. Vi har en park rundt omkring Hillhead og denne park er fyldt med blomster og store græsområder. Resten af turen foregår på en stille sidevej til uni. Så endelig ingen biler eller andre mennesker end dem fra Hillhead.
I morgen er det første "skoledag" så skal nok lige komme med en update derfra :P
onsdag den 4. august 2010
Naval Hospital of Crete
DCI, PFO
| PFO - Patent Foramen Ovale PFO er en hjerte defekt omkring 1/3 del af befolkningen har. Denne defekt kan have betydning for dykning og muligheden for at få DCI. Når et barn bliver født, er der et lille hul i hjerteklappen der deler venstre og højre hjertekammer. Dette hul ville for de fleste vokse sammen igen, men 1/3 del af befolkingen ville der stadig være et hul i hjerteklappen. For normale aktiviteter ville det ikke betyde noget, men dette hul kan tillade bubler at komme fra vene systemet og overi arter systemet. Mere om hvorfor der kommer bubler og hvorfor de er trælse i afsnittet om DCI. DCI - Decompression Illness Følgerne er fra netdoctor.dk: Hvad er dykkersyge? Dykkersyge - også kaldet trykfaldssyge - skyldes dannelse af kvælstofbobler i i blodbanen og kroppens væv. Boblerne kan opstå, når dykkeren bevæger sig mod havoverfalden, hvor det omgivende tryk er lavere end på den dybde, dykkeren kom fra. Tegnene på dykkersyge viser sig oftest kort tid efter afslutningen af dykket. Symptomerne er mangeartede, fra hovedpine, svimmelhed og træthed til ledsmerter, føleforstyrrelser, lammelser, i alvorligste tilfælde bevidstløshed eller død. Ved mistanke om dykkersyge skal dykket straks afbrydes, førstehjælp sættes i gang og dykkemedicinsk assistance tilkaldes. Behandlingen er 100 procent ilt på ulykkesstedet og under transporten, samt rigelig væske. Dykkeren skal undersøges af en dykkerlæge, og det besluttes, om dykkeren skal behandles i trykkammer. |
| Hvordan føles dykkersyge? Symptomerne på dykkersyge varierer, fordi kvælstofboblerne kan dannes forskellige steder i kroppen. Dykkeren kan klage over hovedpine eller svimmelhed, usædvanlig mathed eller træthed. Hun kan have hududslæt, smerter i et eller flere led, prikken i arme eller ben, muskelsvaghed eller lammelser. Sjældnere ses vejrtrækningsbesvær, chok, bevidstløshed eller død. Symptomerne viser sig ofte relativt kort tid efter dykkeren har afsluttet dykket. Knapt 50 procent får symptomer inden for den første time efter dykningen, 90 procent inden for seks timer og 98 procent inden for det første døgn. I praksis vil det sige, at symptomer, der opstår senere end 24 timer efter dykket sandsynligvis ikke er dykkersyge. En undtagelse fra dette er, hvis dykkeren har fløjet eller kørt i bjerge. Det lave tryk kan i disse situationer udløse dykkersyge, også senere end 24 timer efter sidste dyk. |
| Hvorfor får man dykkersyge? Kvælstof findes i den luft, vi indånder (i luften omkring os og i vores dykkerflasker). Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens væv. Dette skyldes, at dykkeren trækker vejret ved et tryk, der er højere end ved havoverfladen. Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den tid dykket varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i kroppen. Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig under tryk. Når dykkeren påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det omgivende tryk, og kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud. Sker opstigningen hurtigere end den optagne kvælstof kan frigives, vil kvælstoffet danne bobler i blod og væv ( ligesom en sodavandsflaske, der åbnes for hurtigt ). For at minimere risikoen for bobledannelse og dermed dykkersyge er der udarbejdet forskellige tabeller, der viser sammenhæng mellem en given vanddybde og den tid, dykkeren kan være på bunden. Endvidere anbefales, at dykkeren foretager et sikkerhedsstop på fem meter, samt at opstigningshastigheden ikke overskrider 10 meter i minuttet. Har dykket været dybt eller langvarigt, kan det være nødvendig at foretage et eller flere stop på vej op, såkaldte dekompressionsstop. Der er dog ingen garanti for at undgå dykkersyge, selvom tabellernes foreskrifter overholdes. Det skyldes, at risikoen for dykkersyge ikke kun bestemmes af dykkets dybde, længde og eventuelle sikkerheds/dekompressionsstop. Faktorer som kulde, strøm, hårdt arbejde og væskemangel har også betydning. Dertil kommer personlige karakteristika som alder, køn, fedtprocent og fysik. Kvinder har større risiko for dykkersyge end mænd. Ligeledes øges risikoen jo ældre dykkeren er og jo dårligere form han er i. |
| Hvordan stiller lægen diagnosen? I de fleste tilfælde kan dykkerhistorien, det vil sige oplysninger om antal dyk, dykkedybde, dykketid, opstigning og dekompressioner, samt oplysninger om medvirkende faktorer som kulde, strøm, arbejde og dykkerens fysik, give et fingerpeg om det kan dreje sig om dykkersyge. Efter en grundig undersøgelse, der blandt andet indeholder undersøgelse af balance, koordination, følesans, reflekser og muskelkraft kan lægen udfra det samlede billede vurdere om dykkersyge er sandsynligt og beslutte om dykkeren skal behandles i trykkammer. |
| Udsigt for fremtiden Milde former for dykkersyge kan fortage sig uden behandling eller ved ånding af 100 procent ilt på ulykkesstedet. Foreligger der mistanke om dykkersyge, skal dykkeren dog undersøges af læge, da tilstanden kan udvikle sig, selvom den umiddelbart synes ufarlig. Kommer dykkeren under behandling hurtigt, er chancerne for, at hun kommer sig uden mén, store. Jo længere tid, der går inden dykkeren behandles, desto større risiko for senfølger. Efter behandling for dykkersyge skal dykkeren holde dykkepause. Pausens længde afhænger af dykkersygens sværhedsgrad og effekten af behandlingen, og aftales med dykkerlægen. |
Behandling i trykkammer. Et trykkammer er en ståltank, der kan sættes under tryk. Der findes trykkamre flere forskellige steder i Danmark, bl.a. på Rigshospitalet i København, Marinestation Holmen, Flådestation Frederikshavn og Aarhus Kommunehospital. Dykkerlægen afgør, hvor dykkeren skal behandles. I de fleste tilfælde foregår behandlingen på Rigshospitalet.
Gradvis sænkes trykket i kammeret, indtil dykkeren atter befinder sig ved overfladetryk. Behandlingen varer typisk 5-6 timer. Under hele behandlingsforløbet er der en specielt uddannet hjælper fra Søværnets Dykkerskole med dykkeren i kammeret. Under behandlingen følges dykkerens tilstand tæt med fornyet undersøgelse af koordination og balance, følesans m.m. Dykkerlægen sluses ind i kammeret ved behov, men forestår i øvrigt behandlingen udenfor kammeret i samarbejde med personel fra Søværnets dykkerskole og Rigshospitalet.
|
torsdag den 29. juli 2010
Høj sæson og alt hvad det indebær

lørdag den 10. juli 2010
Caretta Caretta
Caretta Caretta sea turtle
Caretta-Caretta sea turtle (loggerhead turtle) is the only species of Mediterranean sea-turtles that nests in Crete and Greece. Sea turtles are reputed to be strongly philopatric, and always return to the same beach they were born on to lay their own eggs.
Nesting beaches in Greece are mainly located in Zakynthos, Peloponnese and Crete. To date, almost 4,000 sea turtles have been tagged in Zakynthos since 1982.
In Crete the highest nesting densities were found in:
- Chania (116 nests on a total of 13.1 km of beach)
- Rethymnon (385 nests on a total of 10.8 km of beach)
- Messara Bay (58 nests on a total of 8.1 km of beach)
Caretta-Caretta sea turtle is an endangered species and it needs the help of us all. The Caretta-Caretta sea turtles are severely threatened by development, both legal and illegal, of nesting beaches. Due to the lack of infrastructure, the pressures of the tourist industry lead to considerable amounts of solid waste, litter, noise, traffic, pollution and coastal degradation. Each year, speedboats kill several turtles in the bay. In the evening, noise from discotheques, low-flying aircraft and the lights, frighten and disorientate nesting turtles and hatchlings.
Denne skildpadde så jeg på det ene af mine dyk igår! Elsker at følge og se skildpadder under vand, de er virkelig fredsfylde og svømmer så roligt i vandet.
mandag den 5. juli 2010
Quick update
fredag den 2. juli 2010
tirsdag den 29. juni 2010
nogen overvejedelse
Har ikke laas mig fast paa noget og skal heller ikke beslutte foer engang i september. Saa har god tid til at laese om de forskellige muligheder og hoere paa evt. gode raad fra jer derhjemme? Kom endelig med kommentar! (for alle af jer der ikke ved det, I kan i feltet under dette indlaeg, ved at trykke paa kommentar, efterlade en lille meddelse).
Som jeg skrev til det sidste indlaeg, saa er mit super og helt normal. For at vaere sikker paa min sag kontaktet jeg ogsaa DAN (Diver Alert Network, mit forsikringsselvskab) og her deres svar angaaende mit oer:
Hi Dan Europe
Dear Mr Steenholdt Sørensen
I agree with the ENT specialist that you have a Eustachian tube dysfunction, that is, the tube between the nose and ear is not opening properly to permit equalization. Since the specialist has found nothing else wrong then you must work with him to find the reason why you have developed this dysfunction and causes can be many, not only colds but also allergies, mucosa hypertrophy from decongestant use etc.
An ENT specialist is the best person to solve it for you too, if the one you saw has not been very helpful then get a second opinion from another who if you tell him/her the importance diving is to you should do his best to resolve it.
What you must not do is dive while you still have equalization problems as this can result in an injury and even long term damage to your ear, the use of nasal decongestants may appear to help but if used without proper medical assistance and supervision will only hide the problem but the situation will surely worsen. You also risk not being covered by health insurance if your injury or illness is caused by ignoring the problem.
Since you have not had this problem before, unless you let it get worse by continuing to dive and not getting treatment, it should only be a temporary condition which your doctor should be able to help you get rid of.
Regards
Dr R. Cali-Corleo MD MSc MMCFD
d/Chief Medical Officer
søndag den 27. juni 2010
Opdate, fra det ikke så varme Kreta.
Lidt underligt at tænke på, man kun har været af sted i to uger. Det følelse som 4 :S Hverdag er det dykning om morgen og fodbold om aften, Hannes, min finske kollega, og jeg har fundet os en stam bar :D så lidt gratis Raki fra tid til anden.
Det er fra denne bar vi har startet vores sidste to byture. Rart at komme lidt ud, selvom hele byen er rømmet for turister om natten. Der er ikke meget som minder om Rethymno 2009 L Hostellet er tomt for fest folk, alle der bor der, drager kun på udflugter og sover. Håber der kommer lidt flere folk i næste uge. Det lidt samme billede i dykker centeret, sidste år havde vi på dette tidspunkt brug for 2 minibusser og en bil for at få gæsterne til sydkysten. I år har vi kun en minibus og 2-3 biler. Så stille og nemme dage.
Selvom der ikke har været meget at lave, har jeg allerede fået mit første medicinske problem. Har store problemer med mit ene øre. Det følelse som en infektion, men så alligevel ikke rigtig. Når jeg er over vand, har jeg ikke smerter. Men så snart jeg komme få meter ned, har jeg svært ved at trykudligne. Fri dykning er slet ikke en mulighed mere. 6 meter og mit øre siger stop. Sidste år kunne jeg svømme ned til 24 meter. Jeg har fået halv fri i morgen, tager op til lægen om morgen og ud på div. Pool bagefter. Så skal nok lige poste en opdate om mit lægebesøg om aften.
Har også lidt nyt omkring Aberdeen og min fremtidige hjemby. Har fået tildelt den billigste lejlighed :D kun 65 £ om ugen, den dyreste er 116 £ om ugen. Så det er jeg rigtig glad for. Håber så ikke det er nogen al for unge og umulige briter jeg skal dele bad og køkken med.søndag den 20. juni 2010
Dagligdagen
onsdag den 16. juni 2010
Ella Ella
Min soendag gik med afslapning og lidt fodbold! Allerede mandag var jeg i vandet igen. Dog ikke arbejdsmaessig, have to dyk til 30 meter og fik styr paa al mit udstyr, alt er i bedste velgaaende. Igaar og i dag har jeg saa arbejde. I dag har jeg vaeret rundt til de forskellige pools i Rethymno og forsoege at booke nogen dykker eller DSD, gik ikke saa godt. En del dansker og svensker i byen, bare ingen med penge. Igaar var en hel normal dag paa basen. Noget snorkling og noget dykning. Easy easy...


