Lidt af alt

Jeg ville først undskylde for den meget lange ventetid og pause der har været på bloggen. Det har flere forskellige baggrunde, men mest af alt, så er der ikke sket så meget hernede og arbejde er nu engang arbejde. Jeg har de sidste uger kørt lidt død i mit arbejde og derfor festede en del for at få tiden til at gå med noget andet. Det har betydet at min energi har ikke været til at skrive indlæg om noget jeg ikke synes var noget fornuftig at skrive om.
For at starte et sted, så kan jeg hurtig komme over hvad der er sket i hverdagen siden sidst. Dagen starter stadig kl. 8.30 om morgen, vi køre så ned til Plakias og starter dagen med de samme problemer som dagen før. Ingen tager ledelsen, ingen ved hvad de andre gør og alle skal se efter om alt bliver gjord. Grunden til dette virvar er at vores baseleader så absolut ikke har nogen erfaring indenfor management og ville ikke høre på os der kender til det. Vi beskylder hans franske gener for hans stædighed og komplet afvisning at høre til os andre. Dette scenario fortsætter hele dagen og når han endelig bliver sur nok, indkalder han 2 uger efter til et møde. Dette møde bæger præ af at der har været en masse små personlige ting der har samlede sig sammen igennem de sidste 4 uger. Efter et stykke tid er han kommet ud med alle hans frustrationer, vel og mærket uden at komme med et eneste løsningsforslag, er det igen den franske tankegang? Vi giver ham nemt ret og beder ham alle om at tage hans ansvar på hans skulder og opføre sig en leder. Igen kommer det franske over ham og kommer med en latterlige halve løsning, hans ledelse filosofi går ud på at alle skal have et øjne åbne og kunne se hvad der mangler at blive lavet, så en flad ledelsesstruktur, da han synes vi alle er voksne og ikke gider give os ordre. Det har bare ikke virket de sidste 4 uger og nu er hans løsning, eller mangle på mod, at vi skal give det en uge mere på denne måde, selvom alle bedte ham om at tage ansvar og udstikke ordre. Da ugen var gået og indtil har ændre sig, ændre han sig heller ikke og alt var tilbage i sin gamle form. Efter disse oplevelser savner man den klassiske opbygning af en virksomhed, som man har i f. Eks Føtex og man ved virker overfor kort tids ansatte.
Selve arbejdet er også det samme, vi har kun 2 dykkersteder og derfor er nu over 100 dyk på disse to steder ved at være mere end nok. Jeg er for længst kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere dykker for mig selv, men for de mennesker jeg har med ude. Hvad endte om det er CD eller DSD. Jeg nyder hver gang jeg får noget til at overvinde deres frygt for dykning og viser dem at de godt kan dykke. Så er det underordnet om vi 3 gange tager til overfladen for at snakke om noget eller vi kun er 2 meter under vandet. Et godt eksempel vil være en pige, der er bange for at trykudligne og ikke den bedste svømmer. Vi går nemt ned til 2 meter og svømmer et stykke tid på denne dybde. Så snart vi kommer ned omkring de 3-4 meter begynder det at trykke kraftig på ørerne og hun bliver så bange at hun glemmer hvad vi fortalte om at trykudligne og vi tilbage til overfladen. Forklar deroppe hvad der er vigtig at huske og overtaler hende til at gå ned igen og lover hende at jeg holder mig til 2 meter. Så snart vi er nede tager jeg stille og rolig 10 cm dybder og spørger om hun er okay. På denne måde lykkes det mig at få hende ned til 8 meter og hun opdagede det aldrig før vi afsluttede dykkede og kom tilbage til overflade. Hendes mor spurgte nysgerrig om hvordan det gik. Hun kunne svare at hun lykkes at komme til 2 meter, hvor jeg så måtte bryde ind og forklar at hun faktisk var nede på 8 meter og have 20 minutters sammenhængende bundtid.
Nogen af os fra teamet, var en lørdag uden på en mindre road trip. Vi have fået fortalt at Balos strand, helt over på vestkysten skulle være en af de smukkeste strande på Kreta sammen med Elefonissis. Så vi hoppede ombord i vores minibus og køre de 110 km. Der er til Balos. En meget lang tur på ens fridag, men rigtig rart at komme ud og lege turist. De sidste 7 km. Af vejen er en bumlede grusvej og det kunne vores minibus desværre ikke holde til. Det er så her historien rigtig starter, Vi står midt i ingenting og en død bus. Vi prøver at skubbe den i gang, bliver dog meget besværlig af at den gik i stå midt på en bakke. Efter et godt stykke tid fik vi gang i motoren igen og kørte bussen over bakken, blot for at gå i stå på den næste bakke. Det var lige til at grine over, vi får dog vent bussen og den starter igen da det nu går ned af bakke. Vi bestemmer for at køre den til en tankstation og Sergej, som arbejdede her sidste år, forsikrer os at den blot mangler benzin. Lige før byen og enden på grusvejen er der dog en mindre bakken og på denne går vi i stå igen. Mit rejseselskab består af 4 polakker og en Sergej, Sergej går straks efter hjælp, mens en den ene polak, Marek, henter øl til os alle. Klokken er ikke mere end 12, vi har dog ikke så meget andet at lave. Efter de første to øl og stadig ingen bus der virker, beslutter vi os og tage op på den lokale travarna, mens vi Sergej er ude for at lede efter en mekanikker der kan hjælpe os. Der bliver bestilt først en omgang, siden en omgang mere. Jeg har dog ikke fået morgenmad, pga. En lang bytur dagen før og derfor er jeg så klog, som den eneste at bestille ordentlig mad til mig. Dette skulle senere vise sig værdifuld. 4 øl senere, skal siges at øl hernede er 500ml og 5%, er vores kære minibus oppe på ladet af en lastbil, der skal fragte den til et servicecentre. Mens vi venter på ordner fra vores boss hjemme i Rethymnon er det tid til endnu en øl, endelig mest for tiden til at gå noget. Bussen er helt død og skal overnatte på servicestationen og vi får vores super kollega Roel til at hente os i en anden minibus. Da vi er over 100 km. Væk fra ham, dræber vi tiden på den lokale tankstation og får tomt deres lager af kolde Mythos og må til død og pine drikke Amstal. Omkring kl. 5 kommer Roel endelig og vi kan fortsætte vores tur til Balos. Vi ankommer til stranden 10 timer efter vi startede hjemmefra og til vores fordel, så har alle charterturisterne forladt området og vi har stranden for os selv, rigtig lækkert.
Siden denne tur har selskabet forbudt os at bruge deres busser til nogen udflugter, så dette blev vores første og eneste udflugt. Jeg har i mellemtiden for muligheden for at se lidt af øen på egne hånd, da jeg sagde op før tid og de opsagde mig stilling en uge før jeg tog hjem. Så mens jeg sidder og skriver dette indlæg er jeg på øen Gravdos, der er Europas sydligste punkt og har helt utrolige 340 solskinsdage om året. Øen er et rent chill out sted, gamle hippie område, hvor folk stadig overnatter på stranden og lever et meget afslappede liv. Den første strand jeg overnattede på, var den største samling af nudister jeg har set. Jeg følte mig helt udenfor med mine surfer shorts. Ingen sagde dog noget og alt virkede low key. Dagen efter tog jeg videre til en anden strand, hvor der også var en lille by. Dette sted er mere mig, da det er flere familier, men stadig ingen hoteller, kun nogen få lejligheder og 3 tavarnaer. Folk sover stadig på stranden og der er stadig nudister, dog er også en del med tøj på og ikke hippier. Hele ideen med denne udflugt var at komme lidt væk, læse en bog og slappe helt af. Dette er lykkedes til fulde og har helt utrolig kun fået en øl på 3 dage. Atmosfæren på denne ø er helt specielt, det er som en tidsrejse tilbage i til hvor de hårde værdier ikke have samme værdi som nu. Hernede handler det kun om good times. Rimelig godt illustreret af både ankomsten og turen tilbage fra øen. Da jeg ankom til øen var det sent og næsten nat. Alligevel venter der en gamle bus fra 60’erne og ud stiger en græker med kridthvidt hår og skæg. Han råber navnene på de to strande: Sakinoki og Ag. Illion. Ind i bussen med hele færgen og så ellers derud ad. Første stop er sakinoki og ud går halvdelen af bussen, da vi køre videre råber han some think some think Ag. Illion og hele bussen svare igen Nee! (græsk for ja). På vej tilbage møder jeg det største gedemarked ved havnen. Færgen kommer ind og alle bilerne ombord skal af, men før færgen ankom har grækerne stillet deres biler op i kø, som skal ombord på færgen. Derfor tager det udfattelige 1,5 time af tomme og igen fylde en lille færge. Dette er græker stil i stor omfang, men det lader ikke til at gå nogen på hernede og hvordan kan det også stresse en når man nu har brugt 3 dage på at bevæge sig fra stranden hvor man sover og ned i vandet?
Jeg rejser i morgen videre til Cypern, hvor jeg skal besøge nogen af de guider jeg mødte over i Khao Lak og ud at dykke på Middelhavet største vrag. Vraget hedder Znobia og er en svensk færge der er sunket 15 km udenfor Larnaca’s kyst. Det ligger på 42 meters dybde på styrbordsside, vraget er dog så stort at toppen er på 16 meter og det er mere end 150 meter langt, eftersigende skal man stadig kunne se en masse ting fra dengang det var i brug, colamaskiner, flasker og en masse andre ting inden i kantinen. Ude på dækket er der stadig lastbiler der står kædet fast til dækket, her skal i tænke på at dækket står vinkleret i forhold til hvad ville være normal. Pga. Størrelse har jeg planer om at tage mere end blot to dyk på dette vrag. Glæder mig som et lille barn og lover jeg skal opdater bloggen før jeg vender hjem til Danmark og København den 29. August.

Dyk nr. 178

Det bedste dyk jeg har haft hernede, var sidste fredag. Vi har haft en gruppe russere, der bookede hele ti dyk med os. Vores dykkercenter har kun ¾ dykkersteder og derfor kunne det nemt blive lidt kedelig for dem i længden. De valgte så at fredag aften skulle de havde et natdyk. Jeg tog med sammen med Marek og Roel for at have vores egne fun dive og hvilken et det skulle blive. Der er så meget mere liv om natten og lige meget hvor man kiggede hen, så man tusindvis af rejer, søpølser og søpindsvin. Alt dette liv, var med til at dykket aldrig blev kedelig og hvor ville jeg ønske vi kunne kun dykke om natten. På denne måde kunne jeg også sove længe, gå mere i byen og alt ville passe til min døgnrytme. Måske skulle man åbne sit egne dykkercentre med speciale i natdyk :D

Jeg er ked af ikke at kunne vise Jer denne oplevelse, da det er meget besværlig at tage billeder om natten, så hermed en opfording til Jer alle til at tage OWD med deep spec og nigth spec!

Den endelig personal statsment

It started off like any typical morning at the dive site. Just offshore there was a dhow, a traditional Arab sailing vessel, waiting for us in the placid turquoise water to bring us out to the reef off the coast of Mnemba, Zanzibar, where I worked as part of a dive team. While we were gearing up, a group of playful dolphins swam around the dhow, the first sign that the dive was going to be a special event. I already had a good feeling as I prepared to descend into blue, and I was not disappointed. Almost as soon as my eyes were under water, I was met with the sight of a curious whitetip reef shark, and afterwards, an explosion of marine life. Besides stingrays, sea turtles, and feathery nudibranchs I saw a multitude of reef fish: batfish, triggerfish, angelfish, and clownfish. During the next hour of the dive I saw almost every kind of fish I knew of that was living in that area of the ocean. It was like walking around in an aquarium exhibit. After the dive it was hard to remember all I saw because it was so overwhelming. It was if the collective sights of the fifty dives before had been condensed into one amazing and pinnacle experience. What impressed me the most was how seeing so much marine life at one time was like a snapshot of the entire reef ecosystem at work, each animal distinct in its own right, and yet at the same time part of something marvellous, something bigger. I then realized that the dive was so special because it gave me a picture of the whole intricate system, instead of the bits and pieces I usually experienced on a typical dive.
My interest in science is rooted in passion for understanding the physical world; to discern how organisms and systems are built and how they develop and interact. I had been interested in mathematics from a young age, and in school I was introduced to other parts of the science world. In my high school years, I studied a wide range of science subjects and decided to do my A-levels in mathematics, physics, and health and lifestyle. Besides my classroom studies, I also attended public lectures at the University of Aarhus in Denmark. These lectures included everything from the autobiographies of scientists and cryptology to the latest news about partial physics. My interest in diving, however, was more recreational in nature rather than scholastic. I always enjoyed being in water, either in a pool or ocean, and decided to complete a program in skin diving. In this program I tried scuba diving, and from that moment I wanted to work in a dive center.
Later, I started taking courses in order to become a professional diving instructor. I took my first course in 2005 in Denmark, and in 2008 I completed my dive master courses in Zanzibar, Tanzania. I have worked in a number of dive sites around the world, including the Similan Islands in Thailand, and I currently am a dive master in Greece. Through these diving jobs I have gotten to really know a new world. As a dive master, I often dive every day, and the more I experience and see marine life up close, the more I want to learn about the way the marine world works and operates. The more I learn about the marine ecosystems, the more it has become obvious to me that there is a need for better sustainability programs. It is sad to see how the underwater world is stressed by the humans’ world through over fishing, over diving, and pollution. I would like to give my contribution to a better understanding of the marine world, and to participate in sustaining that world instead of merely enjoying it as a diver. Although I began diving because it was fun, I now see my work experience as a dive master as part of a bigger commitment. I would like to learn more about the marine world not only to satisfy my interest in science, but also to learn how to best preserve the world I experienced on that unforgettable dive.



Dette er ansøgningen jeg har sendt til James Cook University, den er blevet til ved hjælp fra Tanya, en jeg har mødt fra USA, så mange tak til hende!

Opdate fra den travle højsæsontid

Der er sket lidt af hver siden jeg sidst har skrevet herinde. Først og fremmest har jeg flyttede til min egen lejlighed, der ligger mit i den gamle by. Det er en rigtig fin lille lejlighed. der nok har mindre end 20 kvm2. Den har dog det jeg skal bruge, i stuen er mit køkken og et bord hvorved jeg kan spise, samme etage har jeg mit badeværelse, alt er meget basis og ikke nogen fine fancy sager. På min 1. Sal har jeg min seng og plads til at kunne opbevar al mit tøj. Denne fine lejlighed koster det samme som en seng i sovesalen på vandrehjemmet, så er meget glad for at have fået den. Kan jo altid gå tilbage til vandrehjemmet og feste.
Det er dog ikke kun lejligheden der nyt, jeg har også fået nye kollegaer og der er kommet mere liv i dykkercentret. Den første nye kollega jeg fik er en fyr fra Holland, han er kørt hertil på hans motorcykel og have ikke rigtig nogen planer med hans rundrejse, udover han gerne ville ende i Australien. Han er hverken DM eller INST, men arbejder som alt mulig mand. Hans løn ville blive i form af AOWD og RD kursus. Dagen efter ankom Ania, der er polak, hun har arbejdede 4 år i London og siden været på Kho Tao, øen jeg først have i tankerne da jeg planlage min rejse. Det er planen at hun skal være her sæsonen ud, modsat de to sidst ankommen. Den ene har været her sidste år også, han hedder Sergej, måske stavet på en anden måde, han kommer fra Letland og skal være her i højsæsonen og skal tage sig af gæster der kun kan russisk og ellers indgå i teamet. Den sidst ankommen er Mark, der også er Polen. Uden at have alt for mange fordomme, så er han meget mere polak end Ania, hun afskyer ham allerede efter to dage og begrunder hendes rejse fra Polen med Mark opførelse og væremåde, der er typisk polsk. Mark skal ligeledes også kun være her i juli og august.
Da med alle disse nye personer i teamet har der været lidt hektisk den sidste uge og Stephan og jeg har mere eller mindre stået for al ansvaret, da det er os der ved hvad der skal forgå osv. Vi have dog et godt møde torsdag aften efter arbejde. Her kom Bra, vores fotograf og daglige manager, med et oplæg om hvordan en arbejdsdag skulle forgå og Stephan talte om dykkende og især hints til hvordan et DSD forløb skulle forgå. Ikke rigtig noget nyt for mig og jeg kunne koncentrer mig om at finde punkter Stephan ikke kom omkring. Hvilken ikke var mange, da han er fra Canada, mere præcis fransk Canada, så han har ry for at kunne snakke hele dagen om ingenting og især når det kan forgå på hans modersmål, fransk. Samme dag var vi alle ude og spise. Det var en anden måde at være ude at spise på end hjemme i Danmark. Først og fremmest så bestiller man ikke sin egne mad, der bliver bestilt til bordet og så går tallerknerne på runde. Hver gang den passer dig skal man tage lidt fra dem. På denne måde har man hele tiden lidt mad på sin egen tallerken. Det samme sker med øllet, hver har et lille glas og man tommer en øl af gangen. I løbet af et par timer er man godt mæt og har fået nok af drikke og bordet flyder med ølglas og tomme tallerkner. Tjenerne venter med at tomme ens bord til man går, da jo mere der står på bordet, jo rigere er selskabet og dette er måde man viser lokalsamfundet sin rigdom. Alle måltider bliver sluttede af med Raki, der er en græsk spiritus. Smagen er meget specielt og kan ikke rigtig beskrives, nogen synes den minder om snaps, andre om tequila osv. De første gange man smager det, er det noget af det værste der findes. Det er derfor vi på vandrehjemmet kaldte det Reka, da det er denne lyd man udtrykker efter at drukken et short.
I aften var så første gang jeg fik taget mig sammen til at lave mad i mit nye køkken, meget simple aftensmad, bestående af græsk salat og en frappe. Græsk salat er en blanding af agurk, tomat, løg fetaost, oregano og masser af oliven olie. Grækerne bruger ekstrem meget olie på al deres mad, som Lizzy sagde da jeg ankom, i starten brugte hun 2 liter olie på et år, nu bruger hun 17 liter. En frappe er grækerne ynglings kaffe, hernede er den lavet af nes cafe og kold vand og de drikken det hele dagen. Den græske kaffe kultur er slet ikke ligeså udviklet som den danske eller deres nabo til vest, Italien. De synes det er for varmt at drikke ”normal” kaffe om dagen og derfor ser man kun folk drikke instans kold kaffe. Så jeg savner en ordentlig tilberedt kop kaffe, hvem sender sirup?

Disse dage, der gøre det trivielle til det ekstraordninær

Det er dage som sidste to arbejdsdage, fredag og søndag, der virkelig får en til at elske sit arbejde! Selve dykkende har været noget nær det ordinare og ikke nogen jeg ville huske for noget særlig. Det jeg derimod ville huske er folks reaktioner efter et dyk eller snorkling. I fredags havde jeg en rimelig travl dag, om morgen et dyk med allerede certifikerede dykker. Et fint dyk, rigtig fedt at tage en mindre gruppe af dykker der kun har taget deres OWD og ikke så mange FD efter deres kursus. Selvom disse dykker er dem som man har flest problemer med, er det også dem man får de mest positive reaktioner fra.
Efter en kort pause have jeg et dyk med en DSD, typsisk amerikansk familiefar, der virkelig elskede dykket. Han gik fra at være normal amerikaner til at kaste rundt med ord some AWESOME, This is the best I have ever try, COOL ect. Det var som at se en teenager på lattergas.
I dag, søndag, har jeg så næsten samme oplevelse. Have to DSD, en tysker og en romanier. Jeg ville tror de var lige så glade som min amerikanske gæst, de gav ikke udtryk for det på samme måde. Romanieren var meget glad for at han i sen alder, omkring de 60, have kastede sig ud i dykning, som han så som en videnskab. Hans ven, endnu ældre med en alder på 82!!! var ligeledes rigtig glad for hans dyk. Ingen af dem var særlig gode i vandet og have ikke kondi til meget mere end de 30 min. vi sætter af til det. Det er dog livsgivende at se disse to fyre springe ud i noget så vild som dykning. Den anden person jeg havde var østtysker og meget stille som person, han var super under vandet og tror virkelig at efter i dag ville han tage sit OWD. Det lyste ud af øjne på ham at de var et godt dyk og han mere end nyd det. Så selvom de ikke gav udtryk for det på samme måde som en højt råbende amerikaner var disse tre mennesker et skridt nærmere til at være en dykker og ville altid huske denne dag, som noget særlig.
Udover en del glade DSD'er, har der også være glade og venlige CD. Lørdag aften var jeg ude at fejre 2 "dansker" sidste aften i Rethymno. De have været med mig ude at dykke fredag og vi mødes så lørdag til nogen øl og drinks i byen. En rigtig hyggelig nat og er med til gøre dette arbejde specielt. Igen i dag var der gæster der invitede på øl, efter dagens køretur hjem var vi forbi en strandbar og fik en enkel øl før vi smuttede hver for sig. Jeg kan kun håbe at de næste dage udmønter sig til noget lignende!

Seneste opdatering

Jeg var en tur på hospitalet i tirsdags og mødte en ny læge og en ny mening. Han var overbevist om at min ryg og især muskler bare var overanstrengt og ville derfor ikke foretage en scanning. Jeg har imellem tiden og fået det en del bedre og i går var jeg så ude at dykke igen, dagen gik rigtig godt for mit vedkommende. Om formiddagen har jeg kun en dykker med mig på en guidede tur, super godt dyk hvor jeg fandt tre forskellige nudis, to blæksprutter, store groupers og alt det normale. Mit anden dyk var med en DSD og personen havde ingen problemer og befandt sig godt i vandet. Lige så godt som det gik for den første DSD, lige så skidt gik det med den anden. En ældre tysker der var meget nervøs for at være i vandet. Han virkede usikker helt fra starten af dagen og igennem hans snorkling tur. Vi svømmede ud til startpunktet og skulle gøre klar til at dykke, på dette område er der mellem 2 og 3 meters dybde og et optimal sted at tilvende sig at trykudligne. Han var dog så usikker og fjern at selv 30 cm vand var nok til at han kunne få tunnel syn og endelig bare ville op igen. Jeg forsøgte 5 gange at gå ned med ham og viste ham hvordan man trykudligner, det hjælp dog ikke og vente tilbage til land igen.

Udover min dykning er jeg også kommet til en konklusion med hensyn til uddannelse. Jeg har valgt at søge ind på James Cook og håber at komme ind, alt det praktiske med penge, visum osv. vil jeg først tænke på, hvis jeg er heldig at komme ind. Sender min ansøgning i denne uge og jeg regner med at få svar før 1. september og studiestart i København. Viser det sig at jeg kommer ind på James Cook, bliver jeg på Kreta indtil oktober.

Personal statment

My interest in science is rooted in a fascination (andet ord?) of understanding the world - to understand how everything is build and how it develops. I have always found Mathematics interesting and in school I was introduced to other parts of the science world. In my high school years, I studied a wide range of science subjects and decided to do my A-levels in Mathematics, Physics and Health & Lifestyle. Furthermore, I used to attend public lectures at the University of Aarhus, Denmark. These lectures were treated dealt with everything from Autobiographies of scientists, Cryptology to the latest news about Partial Physics.
Aside from Science, I love to play football and badminton, and spend a lot of time in the water, either the pool or in the ocean. I simply love water and decided to complete a program in skin diving. In this program I tried SCUBA diving and from that moment I knew I would spend some time working in a dive centre (sidste del af sætningen lyder lidt forkert grammatisk set).
Later, I started taking my PADI courses, the first one in 2005 and in the fall of 2008 I went to Zanzibar, Tanzania, where I took the Dive master courses. From September to December, I was part of the dive team in One Ocean, the Zanzibar dive centre. I was diving every day and started to learn more and more about the life of the coral reefs.
In December, I travelled on to Thailand where I worked as a snorkelling guide for Scandinavian Divers. Four to Five times a week I was on Similan Island or Surin Island where I and the local guide had the responsibility for 30 snorkelers from TUI Nordic and T. Cook. When possible, I was leading dive groups.
Now I work in Greece. Where I work as a Dive Master: I lead dives, conduct Discover Scuba Diving and guide snorkelling tour.
Through these jobs I got to know a new world, and it has become obvious to me that there is a need for better sustainability programs for the coral reefs and fishing. It is sad to see how the underwater world is neglected by anything form overfishing, to many divers and pollution (meget central sætning, rigtig god pointe, men grammatisk forkert - skal omformuleres). I would like to give my contribution to a better understanding and sustainability of the underwater world for future generations. I find your program in Marine Science and Biology a perfect education for me to learn more about the eco system of the underwater world, and I would love to study in Australia to study. After one year of travelling, I still would like to see more of the world and learn about new cultures. Australia is the perfect place for me, since it is an English speaking country with a fascinating culture and with rich flora and fauna.
From 2002 until 2008, I had a part-time job in Foetex, one of the biggest Supermarket chains in Denmark. Here, I learned what it means to give the best service and always be there for the costumers. I have had different positions including weekend manager and customer service staff at the information desk. The job also gave me knowledge of life outside the classroom and I was working with people from a wide spectrum of ages and educational level. It has made me more self-confident and independent, I can use a lot of the experience from the work in my future education. I learn how to organised a bigger group of different people and task, it also give me the skill of maintain the overview in busy situation. Now I feel ready to continue with my education.




Please give your commence, the mark is from Juki.

Super hjemmeside

Ville gøre opmærksom på en rigtig god hjemmeside for nøgensnegle:
http://www.nudipixel.net/
I burde gå ind og se hvilken fantastiske dyr der findes rundt om i verden og jeg vil i fremtiden oploade mine nudi pic til denne side. Under location kan i surfe rundt i de forskellige lande i verden og f. eks under Norge er der nogen rimelig mærkelig snegle. For Kreta ligger der allerede et af mine billedere og fra Zanzibar er der en del billedere fra Debbi, der var min instruktør under min uddannelse til Dive Master.

Ventetid

Jeg har den sidste uge kun kunne arbejde to gange. Så for at være ærlig foregår det ikke så meget her på Kreta for mig. Jeg arbejdede onsdag og torsdag, allerede unden anden dyk i torsdag kunne jeg føle smerter i ryggen. Turen hjem fra Plakias og de første par timer tilbage på hostellet, havde jeg meget stærke smerter i ryggen og ned i højre ben. Jeg har fundet ud af at Raki er super medicin mod smerterne og det har været min primær behandlingsform de sidste to dage. Kommer nok ikke så mange opdateringer i fremtiden, hvis det fortsætter med at gå sådan her, da der ikke rigtig er noget at skrive omkring.
Jeg forsøger dog at lave lidt homework, med hensyn til ansøgning til James Cook. Jeg har fået sendt den officelle ansøg til et kontor i København og nu mangler jeg så bare at færdiggøre min personlige ansøgning, før alt bliver sendt til Townsville. Som i måske har regnet ud, så har jeg valgt at prøve lykke og se om jeg kan komme ind på James Cook og i såfald så starter uddannelse i Januar 2010.
Det var hvis alt for nu, min hjerneaktivet er rimelig nedsat efter en nat med Raki og midsommerfest på den lokale nigth club. På tirsdag tager jeg så tilbage til hospitallet og skal have en MR scanning af ryggen og derefter ville jeg venne tilbage med resutaltet.

Hospitalet

Efter 4 dages afslapning var jeg en tur tilbage i det græske sundhedssystem. Hvilken oplevelse, vi skal være glad for vores danske system. Jeg ankommer kl. 9 om morgen og venter i den første kø for at få lov til at gå videre ned af gangen. Da jeg ikke har et blåt sygesikringskort, skulle jeg betale 3 euro for at komme ind på hospitalet. Den endelig kø til doktoren, skulle også vise at blive den længste. Man aflever sit aftalekort til sekretæren, hvorefter hun sidder på sit kontor og råbe navne op, alt efter hvem som kom først. Efter 2 timer i 70’er plaskstole, blev det endelig min tur. Lægen havde ikke så meget at sige, da jeg stadig have smerter i mit ben, men ikke nok til de vil gå videre med det nu. Så beskeden var at vente en uge mere og hvis jeg stadig ikke er på toppen til den tid, skulle jeg komme igen. Så i næste uge ville de MR scanne mig, da de er bange for jeg en mindre diskoskollaps. I dag var jeg så tilbage på arbejde, da jeg er begyndt at kede mig og det går meget bedre med mit ben. Jeg kan dog mærke nu at det har været hårdt for min krop, så er meget spændt på hvordan den nærmeste fremtid kommer til forløbe.

Nyt fra Kreta

Undskyld for den lange periode uden opdatering på bloggen. Grunden er at jeg har skiftede bolig og bor nu på et vandrehjem, hvor der er en del unge mennesker, især backpacker. Siden jeg er ankommet her, har det forgået en del. Hverdag er der ankommet nye mennesker og nye historier, så det har været meget bedre end at bo alene hos min ”boss”.
Jeg er faldet rigtig godt til i mit arbejde, de to andre kollegaer er vældig fine og nemme at snakke med. Jeg har lavet en del forskellige opgaver, alt fra snorkling guide, prøve dyk og lede allerede uddannede dykker.
Dykningen her på Kreta er del anderledes end fra Zanzibar og Thailand. Der er ingen koral rev, men super sigtbarhed og rigtig flotte blåt vand, så det skulle være mulig med nogen super billeder denne sommer. Hvad angår fisk, så er den største en groupers (kan blive op til 1.5 meter), resten af fiskende er små, omkring 10 cm. Der er alt fra makreller, regnbuefisk, osv. Meget farverige! Omkring stenene er der blæksprutter, hummer, muræner, nøgen snegle, krabber og rejer.
Jeg har haft en dag med mit kamera og her er de bedste billeder fra den dag:

Sidste nyt fra Kreta: I torsdags var jeg ude at dykke, første med instruktør, der var på ferie og dernæst en fransk prøvedykker. Første dyk gik rigtigt godt og der var ingen problemer, vi have et langt dyk på en time og halvdelen af tiden mellem 20 og 30 meter. Det næste dyk gik så mindre godt for min side. Dykkerne var meget ivrig og svømmende som en gal, så jeg brugte meget energi på at kontroller ham. Dette gjorde så at min ryg og højre gik amok. Det gik dog ikke udover hans oplevelse og have en super oplevelse. Da jeg kom hjem til Rethymno, tog jeg op på hospitalet, da jeg have kraftige smerter og have svært ved at gå. Oppe på hospitalet fik jeg to lokalbedøvelser, taget x-ray og fik nogen piller, plus en ny tid på tirsdag. Siden torsdag har jeg slappede af og har haft fri fra arbejde. Det er rigtig trævls ikke at kunne arbejde og lade de andre i stikken, håber jeg snart kan komme tilbage og ud at dykke igen. Jeg vil dog ikke arbejde før jeg er 100 procent fit, for mine gæstes sikkerhed. Allerede nu har jeg det bedre og det gøre ikke ondt længere at sidde ned. Så jeg håber og tror jeg er frisk nok til at arbejde igen i midten af næste uge.

Arbejdet

Hvad bringer dagen hernede? Min arbejdsuge er fra søndag til fredag, skulle gerne arbejde hverdag, har dog været et par dage uden gæster og derfor ingen arbejde. Jeg starter dagen omkring kl 8, hvor vi samler vores gæster op, her i Rethymno og køre ned sydpå til Plakias og her lækkert hotel der hedder Kalypso village:
http://www.kalypsohotels.com/
Det skal dog lige siges at billederne er fra sidste år og de har i denne vinter brugt omkring 24 millioner Euro på en stor ombygning, det har kun gjord det pænner. Vi ankommer til hotellet omkring kl 10, efter et stop ved et super marked (for køb af sandwich, vand og cola). I dette dykkercenter gøre vi meget ud af at give en ordenlig breifing og derfor er vi ikke i vandet før lidt i 11. I modsætning til Atlantis, hvor briefingen var alt fra 0-3 minutter. Hvis vi har dykker med, tager vi et dyk på maksimal en time og dybde efter deres kvalifikation. Hvorefter vi har pause i omkring en time eller to og derefter endnu et dyk med ca. samme profil. For prøvedykker (folk der ikke har prøvet det før) tager vi først en snorklingtur og finder div undervandsdyr til dem. I kender det sikkert fra zoologiske haver (vi bringer dem søstjerne, søpinsvin, søpølser, skaller, søhår) alle ting man godt kan rør uden at ødelægge deres levevis. Efter en times snorkling, har vi en lang briefing omkring deres kommende dyk. På dykkede skal de kun tænke på at trækkevejret og kigge. Vi har klipper og dybder på ned til 300 meter, så jeg eller en anden prof styre deres opdrift og holder øje med deres luftforbrug. Vi Har altid en hånd om deres tank og de har ikke mulighed for at svømme steder hen vi ikke ville have dem (såsom til overfladen, ned på 30 metersdybde osv.)
Denne metoder virker rigtig godt her, har allerede haft en som gik i panik. Han fik lidt vand i masken og forsøgte at tage min regulator ud af munden og derefter svømme til overfladen (han havde også taget sin maske af) jeg havde dog fat i ham og tvang ham nede og derefter stille og rolig svømmede mod overfladen (ikke sundt at stige for hurtig op)
Efter dagens dyk, tager vi tilbage til Rethymno og hjemme mellem 4 og 6. Dette forgår hverdag. Så nu har i en idé hvordan mit kontor er indrettede ;)

Fremtiden

Jeg ville nu ligge mine tanker frem til aaben debat, saa opforder Jer alle til at give jeres mening tilkende, under kommentar til dette indlaeg.

Jeg har paa det sidste overvejede hvad jeg skulle laese og mit valg staar mellem to forskellige fag, to forskellige steder i verden. Den foerste mulighed er at laese farmacuet paa koebenhavnsuniversitet, den anden er at laese tropisk marine biologi ved James Cook university, der ligger i Townsville, Austrialien.

Farmacuet har laenge vaeret mit oenske (laes omkring 3 aar) og det som tiltaler mig ved dette studie er den kombination af medicin og klassisk naturvidenskab. Her har jeg muligheden for "noerden" den for vildt og lege rundt med hvide kitler. Jeg har igennem isaer det sidste aar af min HTX eksamen arbejdede mere eller mindre maalrettede mod en uddannelse i denne retning, da jeg har haft projektfag der omhandler nogen af de beroerte fagomraader.

Marine Biologi, er en ny tanke, der bygger paa noget gamlet. Jeg husker med glaede tilbage paa biologi i 1.g og undre mig tiltider over jeg ikke tog det paa et hoejere niveau end c. Jeg har altid taenkt at jeg ikke ville laese biologi derhjemme, da mine interesser ikke er inden for den danske fauna eller flora og havde et billed af klassisk gummistoevle folk. Jeg faldt dog over denne mulighed her i Australien, der tager udgangspunkt i hvad der forgaar i havet og isaer hvordan det tropiske oekosystem fungere. Lige netop det har vagt min store interesse igennem det sidste aar, i form at mit arbejde som Dive Master rundt omkring i verden, hvor jeg har set og laert at kende til koralrev. Jeg ser denne uddannelse som et skridt videre fra denne rejse og giver mig muligheden at arbejde intersiv med bevarelse og forstaaelse af dette fantastiske miljoe.

Saa hvad synes I? venligst give en kommentar!

ps. de har den samme vaegtning, rent faglig (begge bacharlor med omkring 180 point)

Første uge i Kalypso

Så er den første uge gået i det nye dykkercenter. Har nydt denne uge og føler det var et super skifte, der bliver ikke set på mig som et barn, der skal lære div ting. Er blevet kastede ud i div opgaver, såsom in water snorklingture, DSD program på lige fod med de andre guider/instruktør og der bliver lyttede til mine ideer også. Det hele er stadig i opstartsfasen og ikke alle tingende køre på skinner, vi har en fast base og i år er der blivede byggede om, så en del af faste dele er stadig ikke rigtig på plads (eks. O2 flasker og førstehjælp, de ligger dog stadig tæt på dykkerstedet). Det er dog stadig en forbedring på ingen førstehjælpsækse, O2 kit eller briefing. Der bliver virkelig taget hånd om gæsterne her og aller bliver informeret om hvordan dagen skal gå og vi holder lange gode briefinger for alle, selv snorkler.

Udover disse ting, så er det også yngre og mere varierer gæster vi har. Det er ikke længere kun tysker der vi have en dag væk fra deres koner som kommer med. Har haft glæden af 2 danske par, et norsk, så det har været super. Den anden dag havde vi 2 hollænder, som ville tage et prøvedyk. Vi tager først dem ud på en guide snorkling tur, hvor de kan blive fortrolig med udstyret (altså maske, snorkling, finner og våddragt) uden snorklingturen virkede de begge meget rolige og komfortable i vandet, så ved eftermiddagens prøvedyk har jeg en god fornemmelse. Da der i vores bugt er der på ydersiden 300 meter ned til bunden (trappetrin) og inde i selve bugten er undervandstypografien som klipper, med horisontale vægge ned til 25 meter. Derfor har vi et meget kontrolleret program, vi er en guide per dykker og vi holder fast i dem hele tiden. Det skulle vise sig at være heldig, efter 20 min dyk med fyren, får han vand i hans maske og han går panik. Han river masken af, forsøger at tage min regulator (derfra hvor jeg for luft) og svømmer mod overfladen. Jeg får ham dog hurtig under kontrol, holder ham nede og svømmer ikke hurtigere op til overfladen end regler forskriver. Da vi kommer til overfladen, var han lidt flov over hvad der var sket og vi får snakkede tingede igennem, mens vi svømmer tilbage til vores base. Alt i alt var han dog stadig glad for dages oplevelse og han har lært en del. Igår havde jeg så min anden prøvedyk og en hel anden oplevelse, vi legede rundt og han ville endelig ikke op da dykket var over. Vi så 2 blæksprutter, masser scorpion fisk, søstjerner, svampe og regnbuefisk.

Nu ser jeg så frem til næste uges arbejde og udfordinger, jeg ligger lidt flere billeder en under kreta 09. De billeder med kunst er fra min tidligere nabo, som arbejder på hotellet som animationsmedarbejder.

Fravel tysker, goddag dansker ;)

Efter lidt tid overvejelse, skiftede jeg dykkercenter og er i dag (den 25.5) flyttede ind til Rethymno by, hvorfra jeg fremover daglig skal med minibus ned til Plakias og være en del af Kalypso dykkercenter. Jeg håber at jeg ville kunne trives i dette team og er endelig glad for at komme ind til byen.

I dag har je så været på min første tur til Kalypso bay og deltaget i deres DSD program. Vi have to dansker og to nordmænd, super at kunne tale sit eget sprog igen. Jeg have en god følelse med teamet og jeg synes der var mere styr på tingene og sikkerheden var taget et skridt i den rigtige retning. Selve dykket var et af de bedste her på Kreta. Der manglede dog nogen fisk og sådan, men det bedste undervandsverden i brugten.

I morgen tager vi igen ned til Plakias og jeg ville tage nogen billeder undervejs.

Aperture 2

Efter en dag hvor dykningen var indstillet pga. vejret, har jeg haft tid til at lege lidt med mit billedprogram og redigeret nogen billedere. Indtil videre er det kun denne ene jeg ville lægge op, der kommer flere senere.

Masterbilled

Efter billedbehandling

Masterbilled

Efter billedbehandling

Kreta

Første beretning om tiden og oplevelserne fra solrige Kreta. For dem som ikke ved det, så bor jeg nu i Rethymno, eller endelig er det en hotel forstad til selve byen. Planen for denne sommer er at arbejde ved et dykkercenter, hvor jeg lave div. Dive Master opgaver. Hvilken vil sige guide dykker, stå for prøve dyk i pool eller havet og lave div. små opgaver.
Jeg har været hernede nu i snart to uger og den første uge var jeg lidt ude at dykke og ellers skulle forsøge at finde mit selv til rette. Den sidste uge er jeg så begyndt at arbejde og finde ind i form for hverdag. For at gøre resten af mine blogindlæg nemmere ville jeg tillade mig at bruge lidt tid på at instruere mine kollegaer.

Dykkercenter er ejet af Lissi og Giogiers. Der henholdsvis er tysk og græsk, de har haft dette center i over 20 år, som det bære meget præg af (ikke på en positiv måde). Lissi er ikke professional dykker og tager sig af alt papir arbejdet og kontakten til vores samarbejdspartner, hun gennemfør tysk og ordnerne ”ordning muss sind” er hendes uofficiele motto. Giogiers er derimod dykker og kender dykkerstederne ind og ud. Han har dog græsk mentalitet, som jeg ikke altid kan forstå og stå indenfor. Det kan tiltider være hovedrysterne at se og få beretninger om dykkerstandarder og sikkerhedsprocedure, der ikke bliver flugt her.

Det bringer mig videre til Herve, der min franske sambo. Han er instruktør og arbejdede i Caribien og Rødehavet. Han ankom samme tid som mig og ham der bringer mig alle disse beretningerne og vi kan samme sidde om aften og være blanke over hvad der endelig sker. Det er også ham jeg tilbringer det meste af min fritid med, da vores sidste medarbejder også er fastboende her på øen.

Han hedder Igor og kommer fra Letland, før han arbejdede her, var han i Egypten. Hvis I tænker på Igor fra Anders Mattensen ”Jul på Vesterbro” så har i samme person. Hans engelsk er på det minimum og hans store, store interesse er jagt. Der går ikke en dag uden at han snakker om undervandsjagt med harpun. Det skulle da lige være den dag han kom ind på ”dengang Rusland var USSR” (hvilken endelig også kommer hverdag) og efter USSR kom landet Hviderusland, hvilken efter Igors mening er et smuk land, med masser skove og marker, der er gode for jagt.

Faros

Efter en del tid uden så meget aktivtet på denne blog, er det nu tid til nye eventyr og oplevelser. Det første indlæg bliver dog om en gamle dykkertur i Skagen. Turen fandt sted i midten af marts og målet var en vrag fra 2001. Det er en tysk coster og var på vej til Amsterdam med tømmer. Vraget ligger prefekt på 30 meter, med skruen på 35 meter.

For at komme ud til vraget, var vi taget afsted fra Århus tidlig søndag morgen (kl 5) op til Skagen, hvor der lå en gamle fisker kutter, der var byggede om til dykkerbåd, og ventede på os. Vi kom sikker frem til vraget og efter lidt søgen med GPS var vi klar til at dykke. Det var ikke mine bedst udførte dyk, da jeg brugte en del tid på at vænne mig til tørdragten igen og den dårlige sigtbarhed. Det blev dog til to dybde og halvlange dyk, det viste på spændende sider af det danske farvand.

Det svenske flag i toppen af styrehuset

Disse svampe var over det hele på vraget

To gange forbedrelse til vores første dyk i kolde tennisbugt (vest for Skagen) vandet er omkring 4 grader varmt, hvilken er en forskel på 25 grader i forhold til mit sidste dyk ved Similan.

Cleas Dysenius och Elisabeth Andersson

Her ville jeg berette om to af mine gaester paa snorklingturerne til Similan, de to gaester er paa hver deres tur, men historierne haenger sammen for mig. Det er to haard historier, saa det er nu i skal skifte side hvis i ikke ville hoere om det.

Foerste historie starter fredag den. 06, vi er paa vejen ud med speed baaden, alle virker glade og friske. Efter ca. 10 min sproeger en aeldre dame efter mig, hun fortaeller mig at hendes mand foeler sig daarlig. Derefter siger hun at han ikke kan maerke hans hoejr side og ser double. Jeg ber derfor vores cheffoer om at vende tilbage til havnen, jeg ringer til Richard (min chef) og fortaeller alt hvad jeg ved og ber ham at komme til havnen, plus informer guiderne. Mens vi tager ind mod havnen, bliver manden daarligere og har svaere ved at fokuser, jeg husker jeg kigger paa ham og hans blik er virkelig fjernt. Ved havnen bliver det hele lidt kaotisk, da man i Thailand ikke er saa gode til med ambulancer (tager op til 2 timer foer der kommer en) derfor hjaelper vi ham af baaden, han mister total kaefterne i benene og vi ender med at baere/slaebe ham op i taxi. Baaden tager afsted med en engelsk guide og forsoeger at indhente noget af den mistede tid. Jeg tager saa med taxien mod den naermeste hospital, hvor Richard ogsaa venter. I taxien er vi en thai guide (for at oversaette thai til eng og jeg, for at oversaette til svensk) I mellemtiden har manden ogsaa mistede hans stemme og ligger bare og hiver efter vejret. Heldigvis er der ikke langt til et militaer hospital og der viser det sig at han havde faaet en lille hjernebloedning, han faar noget medicin og efter 40 min kommer der endelig en ambulance, der tager ham, konen og Richard til Phuket. Mens de koere faar han endnu en hjernebloedning, men de kommer frem til Phuket og et fint hospital. Jeg tilbringer dagen i butikken og venter bare paa at jeg at vide hvad der sker og om han overlever. Omkring kl 3 kommer Richard tilbage og fortaeller det hele, planen er at han skal udskrives dagen efter og hans bloedningerne har ikke vaeret store, omkring knappenaals stoerrelse. De sidste opgaver den dag er at hente alle personlige papir paa vores gaest (Cleas) paa hans hotel, da hans my travel guide ikke ville tage sig af saadan noget, og komme tilbage til baaden i havnen og tage i mod resten af gaesterne. Alt gik, uden problemer og turen havde vaeret god.
Dagen efter faar vi besked paa at Cleas havde faaet 6 bloedninger mere i loebet af natten og derfor tager Richard til Phuket igen soendag. Paa selve hospitalet er der gode nyheder, Cleas er oppe at gaa og taler igen, han har ingen men af hvad de ved af. Han skal dog tage medicin resten af livet og mistede sit arbejde, som pilot. De vender tilbage til Khao Lak i dag og de er meget taknemlige over den behandling vi havde givet dem hele vejen igennem og sure paa my travel (et besoeg paa 10 min, var alt hvad de havde tid til) saa de har inviteret Richard og jeg ud paa en middag, naar de er friske igen.

Om mandagen skulle jeg saa ud paa en udflugt igen. Overbevist om at der ikke kommer endnu en ulykke og er ved godt mod. Vejret er rigtig fint og derfor tager vi ned til beacon reefs (det bedste snorkling sted paa Similan, normal tager vi ikke dertil pga. der kan vaere en del stroem, men ikke i dag). Der er ingen boelger og kun en svag stroem ind mod oeen. Alle hopper i vandet kl 10 og det lover til at blive en god dag. Efter jeg har vaeret i vandet og hjaelpe en gaest med hendes maske, siger Uhm (min thai guide paa baaden) at der er en gaest taet paa stenerne, der er en del muslingerne og derfor kan det vaere farlig at vaere saa taet paa dem. Da der er omkring 100 meter der ind, vaelger jeg svoemme derind. Jeg kommer ind til den foerste af de to som svoemmer derinde og fortaeller at komme lidt vaek. Den anden, der ligger helt taet paa stenene, ligger og ligner en normal snorkler, men virker stadig ikke normal. Da jeg kommer helt taet paa, kan jeg se at hun ikke reager paa min tale eller boelgerne hun ligger i. For fat i hende og hun er helt livloes, hun traekker ikke vejret, jeg tager hende med ind til stranden 5 meter vaek. Herfra begynder jeg paa CPR og faar fat i hjaelp, hendes veninde er den foerste der kommer derind og derefter flere snorkler. Der er ingen grund til at give jer de grimme oplysningerne, men vi fortsaetter med CPR paa en dingy, indtil rescue teamet ankommer og de tager over. Fra Similan er der 1 time hjem med en speed baad og hele vejen var de igang med CPR. I havnen er den ambulance der venter paa os og bringer hende op til militaer hospitalet, men der er ikke noget at gaere. Laegen gav dommen kl 12.30, hun er doed.

Siden mandag har jeg sovet og sovet, var dog paa baaden igen onsdag for at opleve det hele igen. Denne gang var der ingen ulykker og turen gik fint for gaesterne. Jeg havde det dog meget daarlig og glad for jeg kun var med som gaest og Richard tog sig af guidearbejdet. Den baad Elisabeth var med paa foer ulykken er taget op af vandet og skal nu velsignes af munkerne, den anden baad som tog hende tilbage til havnen, har ogsaa faaet en velsignes og blomster i foromraadet.
Jeg er ked at denne historie skulle overbringes paa denne maade, men det har hjulpen at skrive den igen og ellers har jeg talt meget med mine kollegaer og andre folk her i byen.

Fodbold

I fredags var det danske ligalandshold i finalen i noget der hedder kings cup, som bliver spillede i Phuket, da den Thailandske regering synes Bangkok var lidt for politisk anspaent for tiden. Det betyd saa ogsaa at vi kunne komme ned at se kampen, da der kun er 1.5 time fra Khao Lak til Phuket. Saa lige efter arbejde, var det med taxi til phuket og ellers bare nyde at vaere inde at se fodbold igen. Kampen var super daarlig og dommeren thai, men vi vandt og stemmingen mindede lidt om en superligakamp.
Ellers har jeg haft fri hele weekenden og derfor brugt tiden paa at vaere i byen og sovet.... meget afslappede.

Dag 95, 96...125

Først ville jeg starte med at undskylde for den lange tid, hvor der intet er hent på denne blog. Undskylder er der nok af, men de fortæller også meget af hvad der er sket hernede.
Siden jeg er kommet tilbage til Khao Lak, har dagene ståede på arbejde med mine op til 5 ugenlige snorklingture til Similan og Surin og div. andre udflugter (kommer tilbage til dem senere). For at give det bedste billede af mine uger hernede og kommende uger, så ville jeg forsøge at beskrive en "normal" arbejdsuge i Thailand:
Mandag: Dagen starter med at jeg ligger og ryster i sengen, da 25 grader og en sovepose (som skulle holde komforttemperatur ned til 17) bare ikke er nok til at holde mig varm. Efter et hurtig bad, i lunken vand, tager jeg 7-11 og får min daglige morgenmad, to toast og kakao, super kost med masser af energi. Selve arbejde starter omkring kl 8, hvor alle gæsterne ankommer til pieren, hvorfra vi seljer ud til Similan. Turen derud og hjem er med en herlig speedbåd, hvor der er stor mulighed for at folk bliver søsyge og ellers bare føler ubehag. Den eneste grund til vi bruger speedbåd, er at Similan ligger 65 km væk fra kysten og hvis vi tog en normal båd, ville turen tage 3 timer i stede for 1½. Når vi endelig kommer til Similan, er det tid for at gæsterne fra Sverige (plus nogen få fra Danmark og Norge) skal hoppe i vandet og opleve hvor fedt det er at svømmerundt i paradis. Personlig kan jeg dog meget bedre lide at snorkle ved Surin, det kan man bare ikke fortælle dem. Efter 5 timer, forskellige steder omkring Similan, er det tid til at komme tilbage til fastlandet. Her er folk heldigvis så trætte, at kun få af dem bliver dårlige. Min aften går med at spise billig og god thaimad (40-60 baht) og ellers sidde på kontoet og håbe der kommer nogen bookingerne, så jeg får nogen flere penge.
Tirsdag: Same same, but diffient. Det meste af tiden, er der også snorklingture denne dag, ellers kan jeg være heldig at komme ud som dykkerguide. Det ville sige at jeg tager med en dykkerbåd , ud til Similan og leder en gruppe dykkere på deres dyk. Endelig det jeg helst vil og det jeg laver mindst. Problemet er at jeg ikke er inst. og derfor kommer jeg i anden række.
Onsdag+fredag: Samme program som mandag, hver uge.
Torsdag: Surin :) hvis jeg er heldig der er gæster til det. Først hadede jeg denne tur, den er lang og den ligger på torsdage, hvilken vil sige jeg arbejdede juledag og 1. januar. Det gode ved turen er at jeg kun er guide for omkring 5-10 personer og derfor kan være i vandet. Surin har også bedre koralrev end Similan og muligheden for at se hajer, napolion fisk, store puffar fisk og 50+ klovnfisk.
Lørdag og sødag: Kommer lidt an på hvad der sker, men endte jeg er ude at dykke, ligger med tømmermænd efter en tur på happy snapper eller også er jeg på pirattur, nok den dårligste ide et dykkercenter nogenside har fået. Vi tager familier med ud til en strand og leger skattejagt og andre strandlege. Findes kun fordi, at forældrene ikke har energi til at lege med deres børn, mens de er på ferie.